1015 København K
af Trine Villemann
(Ekstra Bladet)



1015 København K er en bog om det danske kongehus på godt og ondt. Det er god underholdning, men der er ikke så forfærdeligt meget nyt under solen, som ugebladene ikke allerede har skrevet. Alt er rygter og sladder i et samlet værk.



I 1015 København K får vi et kig ind bag facaden i kongefamilien. Det der fylder mest i Margrethes liv er pligter, troen og kunsten. Det overskygger selv hendes børn.


Ligeledes hører vi om Prins Henriks krise i 2002, hvor han ikke ville være nummer 3. Selv mener han, at han burde være konge, idet han er gift med en dronning, for når en konge gifter sig bliver kvinden jo helt automatisk dronning.

Vi bliver ført tilbage til Frederik og Joachims barndom og opvækst, hvor de var overladt til deres barnepige – barnepigen som de i øvrigt selv afskedigede nogle få måneder før hendes 25 års jubilæum. Frederik skulle som barn have været indadvendt, men også stædig og trodsig uden lyst til at være konge. Som voksen bliver Frederik hængt ud som luddoven.

Mary skulle til en fest have grædt, fordi Frederik kyssede en anden dame. Måske var det et jalousiudbrud, for meget champagne eller bare usikkerhed. For så vidt det vides har Mary ikke selv så mange kærester med i bagagen.

Joachim skulle ifølge bogen være blevet behandlet fuldstændigt respektløst og hængt ud som et pjok i ægteskabet med Alexandra.

Det er som sagt umuligt, at skelne mellem sandt og falsk. Det er altid usikkert når kilderne er anonyme, men 1015 København K er helt sikkert en bog som danner grundlag for diskussion. Det er lidt som med konspirationsteorien, der giver store overskrifter og som ofte skaber merarbejde.

Som læser får man glimrende og letlæselig underholdning til en søndag eftermiddag, hvis man interesserer sig og følger lidt med i kongehuset. 1015 København K pirrer ens fordomme og nysgerrighed. Og måske er det hele bare et eventyr...

Boganmeldelse af Kirsten Høier