top
logo

Login




Home

1864 Udskriv Email

1864
af Jakob Kidde Sauntved og Jakob Eberhardt
(Jyllands Postens Forlag)



I den nyligt udkomne Slagtebænk Dybbøl (anmeldt andetsteds på denne hjemmeside) er begivenhederne i 1864 – navnlig stormen på Dybbøl – beskrevet i øjenhøjde og en nærmest reportageagtig form.

Ønsker man en mere traditionel og lidt tørrere, men også grundigere gennemgang af samme emne, kan 1864 af Jakob Kidde Sauntved og Jakob Eberhardt klart anbefales.

Bogen beskriver klart, koncist og tilpas udtømmende baggrunden for konflikten, krigens forløb til lands og til vands samt efterspillet. Endelig søges det i to kapitler at perspektivere konflikten.

Bogen er velskrevet, klart og tydeligt disponeret og rigeligt forsynet med relevante og velforklarede illustrationer (inklusive tilpas detaljerede kortskitser, der viser de militære bevægelser) samt temabokse og tidslinier. Man mister således aldrig hverken overblik eller sammenhæng.

Det samlede resultat tjener teamet bag bogen til ære, og den er et forbilledligt stykke håndværk, der vil tiltale den historisk interesserede læser.

Boganmeldelse af Ole Klaumann




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/