top
logo

Login




Home

 

Dan Larsen

Dan Larsen er journalist og forfatter og debuterede i 2007 med romanen Holger (www.h-o-l-g-e-r.dk) for forlaget Nugurt.

Du kan læse mere om Dan Larsen på
www.danlarsen.net

 


 

 

 

 

 

 

 


 

  

Hvilken bog har du sidst læst?
Kongekabale
af Niels Krause Kjær (Gyldendal). Min egen roman handler meget om politisk spindoktori, og NKK beskriver det samme spændingsfelt godt. Jeg nød også filmen.







Hvilken bog har du haft størst glæde ved at læse - og hvorfor?
Jeg var læsehest som barn, og som voksen læser jeg faglitteratur i læssevis. Den eneste roman, jeg nogen sinde har læst to gange, er Greven af Monte Cristo (Alexandre Dumas - den ældre), som jeg er vendt tilbage til som voksen. Det er en storslået historisk roman fra 1844 om forræderi, hævn og kærlighed. Dumas står for mig som en magisk fortæller, som efterlod en fantastisk spændende historie i mit hoved. Siden hen har jeg opsøgt en filmatisering, som igen øgede indtrykket af, at netop den roman var noget særligt. Dumas er også mester for bl.a. serien med De tre musketerer, der ligeledes havde en særlig magi om helte og drama i sig - vel at mærke uden splat, sex og pjat. Værd at studere, de der gamle mestre.


Hvilken bog har du sidst foræret væk?
The Wisdom of Crowds (Why the Many Are Smarter Than the Few) af James Surowiecki (Little, Brown 2004). Det er en bog med stor visdom, og jeg møder den mange steder hos venner og bekendte. Den har givet mig forståelse for masse-fænomener, som vi ser dem på internet. Indsigten bruger jeg både som journalist og forfatter. Jeg gav den til en person, som arbejder med globale fænomener.


januar 2008

 

 

 

 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/