top
logo

Login




Home

Michael Teschl

Michael Teschl er kendt som både forfatter, komponist og sanger og har udgivet bøgerne Sunde tanker fra en syg sjæl (2003), Stik farmor en plade (2005) og Færch (2008).

Du kan læse mere om Michael Teschl på
www.michaelteschl.dk.

 

 





 





Hvilken bog har du sidst læst?
Sidste bog jeg læste var Ansvaret der blev væk af Hugo Gården (Børsens forlag). Den handler om skandaler i dansk erhvervsliv og politik, og er både spændende, rystende men også nærmest tragikomisk underholdende. Beretningerne herfra understreger, at vi ikke skal tage noget som helst for givet, og at der også ligger et (selv)ansvar i, at overlade ansvar til andre.



Hvilken bog har du haft størst glæde ved at læse - og hvorfor?
Den bog der har haft størst glæde og indvirkning på mig, er uden tvivl Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte. Det er først og fremmest en mageløs, eventyrlig historie, som i mit sind knytter begreber som tab, tro, håb, kærlighed, vilje og drømme - til én stor rejsebylt fyldt af "det skal nok gå alt sammen", som vi hver i sær kan tage med os videre på rejsen gennem livet. For det rummer både godt og ondt, glæde og sorg. Og det er faktisk godt at vide... Der er både en Tvebak og en Jonatan i os alle, og vi skal alle - i en eller anden form - en tur til Nangijala.


Hvilken bog har du sidst foræret væk?
Sidste bog jeg forærede til en nær ven, var Knud Steffen Nielsens digtsamling Som hypokonder har jeg slet ikke toppet endnu. Dels fordi forfatteren ganske enkelt er genial og hans værker er aldeles unikke, men også fordi min ven var røget ind i en periode, hvor han konstant syntes der var noget galt med ham - og det var der overhovedet ikke. Så kan det hjælpe lidt med et ironisk vink med en vognstang... og han har da vist også været "kureret" siden da.



december 2008

 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/