top
logo

Login




Home

Nanna Birch

Nanna Birch stiftede i 2006 forlaget NB Books, da hun brændte for at præsentere det danske bogmarked for bogen Shantaram (2008).

Du kan læse mere om Nanna Birch på
www.nbbooks.dk.

 



 




 





Hvilken bog har du sidst læst?
Jeg har lige læst Mænd der hader kvinder af Stieg Larsson. Da jeg hele tiden læser manuskripter i jagten på en ny bog til forlaget, halter jeg bagefter med almindelig skønlitteratur. Jeg forstår godt, hvorfor folk bliver grebet af bogen, og glæder mig til at forsætte med Stieg Larssons efterfølgere.






Hvilken bog har du haft størst glæde ved at læse - og hvorfor?
Shantaram rørte mig meget da jeg læste den. Den åbnede nogle muligheder, der gjorde at jeg kunne udvikle mig. Da jeg læste den, fik jeg blandt andet den tanke, at andre danskere også burde få den læseoplevelse, og dermed lå hele opgaven med udgivelsen af Shantaram foran mig. Forfatterens konstante rå vilje til at overleve og kæmpe sig gennem tilværelsen, gjorde dybt indtryk på mig. Desuden er hans skildring af Indien og personerne i bogen fantastisk, og specielt den kærlighed han kaster på det indiske folk. Det er en bog, der længe vil være i mine tanker. Jeg glæder mig utrolig meget til både at se filmatiseringen og læse fortsættelsen.


Hvilken bog har du sidst foræret væk?
Udover at jeg har foræret Shantaram væk til familie og mit netværk, der har hjulpet mig med udgivelsen, har jeg netop foræret Harry Potter og dødsregalierne af J. K. Rowling væk, da jeg synes det er vigtigt at unge lærer at fordybe sig i bøger, så al underholdning ikke kun er via TV, PC og mobilen osv.

juni 2008

 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/