top
logo

Login




feed-image Feed Entries
Home Krimier

Krimier
OBS! Du kan læse hele boganmeldelsen ved at klikke på bogens titel eller cover.

Hannibal vågner af Thomas Harris

En kannibals erindringer fra ungdomsårene i Litauen og Frankrig…

 

Den ukendte hustru af Leif Davidsen

Marcus og hans russiske kone Nathalie rejser på ferie til Rusland, hvor Nathalie på mystisk vis forsvinder. Der er ikke meget hjælp at hente fra de russiske myndigheder og Marcus efterlades med tvivlen og spørgsmålene: hvem er min kone egentlig og hvor befinder hun sig nu?

 

Nærmeste pårørende af Elsebeth Egholm

Journalisten Dicte modtager en pakke som er sendt anonymt og personligt til hende. Den indeholder en cd-rom med et bestialsk mord på en mand. Halshugning. Hvorfor skulle han dø på netop denne måde? Hvad havde han gjort som kunne få et andet menneske til at ville halshugge ham?

 

Attentat i Paris af Robert Ludlon og Gayle Lynds

Ved en eksplosion i Paris forsvinder forsker og noget tyder på, at han har taget en prototype af en banebrydende computer med sig. Computeren er baseret på DNA-teknologi og da Jon Smith sættes på sagen, hvirvles han ind i et net af suspekte og tophemmelige organisationer. Hvad skal den forsvundne DNA-computer bruges til?

 

Dødens maske af A. J. Harley

Ejeren af et lille og undseeligt museum i Atlanta findes myrdet. Tilsyneladende er hidtil ukendte og uvurderlige genstande blevet fjernet fra ejerens hjem. Men hvad og hvorfor?

 

Odd Thomas af Dean Koontz

En spændingsroman, hvori en ung mand med overnaturlige evner får rodet sig ud i et voldeligt drama.

 

Sov sødt af Mark Billingham

En ukendt morder gør Londons natteliv farligt at befinde sig i, hvis man er en ung kvinde med hang til champagne og charmerende mænd. En kvinde overlever mødet med morderen, men ligger i koma efter at hun er forsøgt kvalt. Var det et held at hun overlevede?

 

Limes billede af Leif Davidsen

Spændingsroman om en dansk papparazo-fotograf, der hvirvles ind i en blodig og brutal jagt på bagmændene til den eksplosion, der tager livet af hans kone og eneste datter.

 

Madame Terror af Jan Guillou

I sin seneste bog trækker Jan Guillou sin gamle helt Carl Gustaf Hamilton ud af førtidspensionen for at gøre ham til chef for den palæstinensiske flåde. Udstyret med en russisk/palæstinensisk superubåd sætter han ud på en mission, der kort fortalt skal sikre Gaza et suverænt territorium.

 

Rødhætte af Unni Lindell

Tre vidt forskellige søstre vokser sammen op hos deres mormor. I voksenlivet er én blevet fotograf, én jordemoder og én misbruger af diverse rusmidler. Men hvem af dem er det, der ikke kan tolerere besværlige og irriterende mænd? En pensionerende politimester støder ved et tilfælde på søstrenes navne i forbindelse med et uforklarligt dødsfald og så ruller sagen...

 

Tankados kode af Dan Brown

I det amerikanske efterretningsagentur NSA findes en supercomputer, der overvåger al elektronisk kommunikation med det formål at afsløre og forhindre terrortrusler og kriminalitet. En tidligere ansat truer med at afsløre agenturets eksistens og offentliggøre en kode, der ikke kan knækkes af computeren, hvilket ville gøre efterretningsvæsenet blinde i al fremtid. Personen skal findes og stoppes, men ikke alt går efter planen...

 

Den blinde mand i Sevilla af Robert Wilson

En mand findes myrdet og hans øjenlåg er skåret af. Kriminalinspektør Falcón sættes på sagen. Det viser sig, at sagen har personlige bånd der strækker sig dybt ind i Falcóns eget personlige og mildt sagt, noget kaotiske univers.

 

Den forsvundne hær af Paul Sussman

I år 523 før vor tidsregning forsvandt en hel hær sporløst da den var under fremmarch i ørkenen. Ingen spor, ingen ved hvorfor. Da en engelsk arkæolog bliver fundet død begynder begivenhederne at tage fart. Fandt han frem til hærens sidste skjulested? Hvilken betydning kunne et eventuelt fund have – og for hvem?

 

Skjulte fejl og mangler af Elsebeth Egholm

Dicte Svendsen, som er journalist og nybagt ejer af en gammel rocker-borg, finder på sin 40-års fødselsdag liget af et spædbarn, som flyder rundt i en plastikbalje midt i Århus Å. Inden hun får set sig om er hun og hendes to veninder indhyllet i sagen, som viser sig at få personlige konsekvenser for dem alle.

 

Mænd der hader kvinder af Stieg Larsson

Harriet Vanger forsvinder sporløst i 1966 og lige siden har hendes onkel, Henrik Vanger, forsøgt at finde ud af hvad der skete den dag hun forsvandt. På sine aldrende dage hyrer han journalisten Mikael Blomkvist til at grave i sagen for at se om han måske, med nye øjne, kan finde den forklaring som hverken Henrik Vanger eller politiet hidtil har kunne finde.

 

Bangebuks af Mark Billingham

To unge kvinder myrdes i hver sin ende af London. De er myrdet samtidig og begge ved kvælning. Der er dog stor forskel på voldsomheden af de to mord og da de er sket samtidig kan de ikke være begået af den samme person. Kriminalkommissær Tom Thorne sættes på sagen og det varer ikke længe før flere lig dukker op i Londons gader...

 

Grønt støv af Sara Blædel

En ung kvinde findes myrdet og kriminalassistent Louise Rick sættes på sagen. Samtidig dræbes en velrenommeret journalist og da Louises veninde kendte journalisten, trækkes hun ufrivilligt længere og længere ind i sagen, som viser sig at være mere kompliceret end først antaget.

 

Prædikanten af Camilla Läckberg

Et kvindelig findes oven på knoglerne fra to skeletter. Byens politi sættes på sagen. Har kvindeliget noget med de to skeletter at gøre? Hvem er morderen - og hvem er egentlig hvem?

 

Vinterens Frost af R.D. Wingfield

8 årige Vicky er forsvundet og en massemorder hærger byens luderkvarter. Politikommissær Jack Frost sættes på sagen, men kan han løse den med de begrænsede midler han får stillet til rådighed?

 

Gadens Lov af George P. Pelecanos

Miniputten Joe Wilder og hans onkel myrdes med koldt blod en aften efter footballtræning og Derek Strange, Joe's træner og privatdetektiv, tager sagen meget personligt. Samtidig hyres hans detektivbureau til at finde den bortløbne 14-årige Jennifer som befinder sig i byens hårdeste prostitutionsmiljø.

 

Blodbrødre af Ian Rankin

To unge piger kidnappes og myrdes i Edinburgh og tilsyneladende er der intet, som forbinder de to piger med hinanden. Skal der alligevel findes en rød tråd for at finde frem til morderen eller er det noget helt andet det handler om?

 

Templets sidste hemmelighed af Paul Sussman

En egyptisk kriminalkommissær, en alkoholiseret israelsk politimand, en palæstinensisk journalist og en trussel der kan sætte hele Mellemøsten i brand. Så er gryden sat i kog til en forrygende fortælling, der sættes i gang af et gammelt mord på en kvindelig israelsk turist ved pyramiderne.

 

 

 
« FørsteForrige123NæsteSidste »

JPAGE_CURRENT_OF_TOTAL

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/