top
logo

Login




feed-image Feed Entries
Home Romaner på lydbog

Romaner på lydbog
OBS! Du kan læse hele boganmeldelsen ved at klikke på bogens titel eller cover.

Havets katedralHavets katedral af Ildefonso Falcones

En stort anlagt roman, der gennem sin skildring af hovedpersonen Arnaus fantastiske skæbne tegner et detaljeret billede af livet i 1300-tallets Barcelona
 
OdysseenOdysséen af Homer

Odysséen, som tilskrives Homer, er fortællingen om helten Odysseus’ ti år lange hjemrejse efter krigen med Troja. Fortællingen blev nyoversat til dansk i 1999 og er i lighed med Iliaden udkommet som lydbog, oplæst af oversætteren selv.
 
Jordens søjlerJordens søjler af Ken Follett

Intriger og magtkamp i middelalderens England flankeret af en kærlighedshistorie til katedralerne, der blev bygget som magtdemonstration og til Guds ære.
 
IliadenIliaden af Homer

Iliaden er en ca. 2500-3000 år gammel fortælling på vers om guders og menneskers ageren i kampen om det belejrede Troja. Fortællingen blev nyoversat til dansk i 1999 og er nu udkommet som lydbog, oplæst af oversætteren selv.
 
Et minuts stilhedEt minuts stilhed af Siegfried Lenz

En kort, meget smuk og rørende kærlighedsroman om et forhold mellem en ung mand og hans lidt ældre lærerinde.
 
Med bind for øjneneMed bind for øjnene af Siri Hustved

Med bind for øjnene er en roman i fire løst sammenhængende afsnit, der beskriver personer og begivenheder, som bidrager til at forme en ung kvindes identitet.
 

By af glas af Paul Auster

By af glas er en roman, der låner meget af sin form fra detektivromanen. Den handler om en krimiforfatter, der påtager sig rollen som privatdetektiv – men mysterierne drejer sig nok så meget om sprogets natur og den menneskelige eksistens.

 

Uendelige verden af Ken Follett

I 1300-tallets England vokser fire børn op i forskellige samfundslag og kæmper alle for deres forskellige pladser i livet. Men deres skæbner er knyttet sammen af en tilfældig oplevelse.

 

Jeg og Kaminski af Daniel Kehlmann

Kaminski, en tidligere ret berømt maler, bor gammel og svagelig med sin ugifte datter i en lille bjerglandsby. Det er vigtigt for hans biograf, en ung og ambitiøs kunstskribent, at pumpe ham for informationer inden det er for sent.

 

Moon Palace af Paul Auster

En forældreløs ung mands opvækst i USA præges af væsentlige begivenheder som månelandingen, studenteroprøret og vietnamkrigen. Han angriber sit liv med enestående kompromisløshed og intensitet og er tæt på at gå til grunde i processen.

 

Lekim - nissen fra Vesterhavet af Anne Lynggård

Lekim er tilbage i huset som han gennem de sidste 400 år har julehygget om. Men hvor er gamle hyggelige Maren, som plejer at stille dejlig risengrød frem, og hvem er de larmende børn? Bliver det mon nogensinde rigtig jul igen?

 

Alkymisten af Paulo Coelho

Lille roman om at have mod til at følge sin skæbne og om at kunne skelne mellem væsentligt og uvæsentlig undervejs. Om en dreng, der drager ud i verden, overvinder farer og betvinger fjender, og vender beriget hjem igen.

 

Montebello af Lars Kjædegaard

Montebello betyder ”Det smukke bjerg”. Det er også navnet på et tidligere neurosehospital i Helsingør, den by hvor denne roman foregår i et halvdødt center i udkanten af nogle boligblokke.

 

Fyrskibet af Sigfried Lenz

I det tyske hav sejler fyrskibet på sin sidste rejse inden ruten nedlægges og skibet hugges op. Den sidste rejse skal dog vise sig at blive alt andet end en stille og rolig tur, hvor der tages afsked med det elskede skib, som har været besætningens fælles arbejdsplads gennem mange år.

 

Mus og mænd af John Steinbeck

Den kvikke George og den åndssvage Lenny er venner. Sådan har det altid været og sådan vil det blive ved med at være. Sammen vandrer de fra gård til gård, hvor de tjener penge som arbejdsmænd, men når man som Lenny nemt kommer til at rode sig ud i problemer, er det ikke altid lige let at være hinandens bedste venner...

 

Under en strålende sol af Khaled Hosseini

Mariam og Laila er begge opvokset i Afghanistan før krigen brød ud. Deres baggrund er meget forskellig, men selvom de aldersmæssigt tilhører hver sin generation, og frem til krigens start var fremmede overfor hinanden, tvinger omstændighederne dem til at stå sammen.

 

Brooklyn dårskab af Paul Auster

Nathan Glass beslutter sig for at skrive en bog om al den dårskab, alle de pinagtigheder og dårlige oplevelser, som har præget hans liv, og i Brooklyn dårskab følger vi hans liv fra han for anden gang i sin tilværelse bosætter sig i Brooklyn.

 

Sagde du noget, kælling af Joan Iserhorst

Mias mand dør pludseligt og da hun forelsker sig igen, er det i en mand som netop er kommet ud af fængslet. Trods adskillige advarsler indleder Mia et forhold til denne mand, men det varer ikke længe før hendes nye hverdag præges af vold, alkohol og psykisk terror.

 

Tre uger i Paris af Barbara Taylor Bradford

Alexandra, Jessica, Maria og Kay var veninder da de studerede i Paris. En uoverensstemmelse gjorde, at deres veje skiltes efter afgangseksamen, men otte år senere samles de for at fejre deres gamle lærerindes 85 års fødselsdag.

 

Drageløberen af Khaled Hosseini

Hele sit liv har Amir søgt sin fars anerkendelse, men har aldrig rigtig fået den. Da han deltager i årets drageløb er det kun med én ting for øje: at vinde løbet og dermed sin fars anerkendelse. Men drageløbet skal vise sig at være starten på en fatal skæbne for både Amir og hans bedste ven Hassan.

 

Han er min bror af Thorstein Thomsen

Jeff og Johnny er brødre og vokser op som tætte venner. Senere i livet går de hver deres vej rent arbejdsmæssigt og gifter sig med to meget forskellige kvinder. Samtidig øges afstanden mellem de to brødres sociale status og da de får børn, har de også meget forskellige synspunkter på børneopdragelse. Vil brødrene kunne bevare deres venskab på trods af, at de har alle odds imod sig?

 

Det første jeg tænker på af Ida Jessen

"Jeg tænker på den fremmede som en mand, for selv ikke her i fantasien, som jeg kan give fri tøjler, kan jeg forestille mig, at det er en kvinde der har siddet bag rattet. Kvinder kører ikke børn ned. De forlader dem i hvert fald ikke bagefter"

 

ABC af Ida Jessen

Joachim klarer sig godt, men er endnu ikke stødt på kærligheden i sit liv. Til en fest hos en kollega møder han Susan og otte måneder senere støder han tilfældigt på hende igen. De flytter hurtigt sammen og efter seks uger venter de deres fælles barn. Men det skal hurtigt vise sig, at livet med villa, Volvo og vovse ikke er lige så rosenrødt som Joachim havde forestillet sig...

 

Louis Drax' niende liv af Liz Jensen

Louis er et mærkværdigt barn og en ulykkesfugl uden lige. Da han er på skovtur med familien, falder han ned fra en klippe og dør. Men Louis genopstår, om end han bringes i koma, og da han forflyttes til en klinik med speciale i at bringe patienter ud af koma, begynder der at ske mærkelige ting. En bog fuld af spænding, mystik og morskab.

 


Nyhedsbrev

Banner

bottom

© 2010 http://www.rundtombogen.dk/