Afgrundens rand
af Christian Dorph og Simon Pasternak
(Gyldendal)



København. Tiden er sidst i halvfjerdserne.

Tre politifolk: Anita Jensen, Erik Rhode og Ole Larsen. Hver især med næsten uoverskuelige private problemer, der grænser til det surrealistiske.



En kendt entreprenør findes dræbt i det homoseksuelle miljø med relationer til pædofili.

Opklaringsarbejdet er ikke let. Sporene peger i mange forskellige retninger. Er det et grønlandsk ritualmord, står der menneskesmuglere eller en ring af pædofile bag? Undervejs begynder sporene dog at pege i en noget anden retning.

En gruppe fremstående og magtfulde personer, med tilsyneladende fælles historie i det nazistiske miljø, står efterhånden tydeligere og tydeligere som mulige mistænkte efterhånden som trådene redes ud.

Opklaringsarbejdet bringer Erik Rhode ind bag jerntæppet ind i DDR og polen. Pludselig er statens sikkerhed på spil. Er det nu så vigtigt at få kastet lys over sagen?

Afgrundens Rand er en aldeles overlæsset og dermed ikke særlig troværdig historie, krydret med kriseramte personer, der alle sikkert ville nyde godt af et besøg på nærmeste psykologisk traumecenter. Da den endte i en nærmest overgearet spionstil, hvor selveste Lech Walesa dukker op i en birolle, røg jeg den altså helt ud over afgrundens rand hos mig. Jeg beklager, men historien bider absolut ikke på hos mig.

Boganmeldelse af Allan Christensen