|
Aldrig mere fri af Sara Blædel (People's Press)
    
En kvinde findes myrdet i en gård på Vesterbro, i kvarteret hvor prostituerede og deres alfonser holder til. Halsen er skåret over og det ligner en likvidering, men hvorfor skulle kvinden dø på denne brutale måde?
Da politiet forhører sig i kvarteret har ingen hverken set eller hørt noget usædvanligt, selvom mordet er sket ved højlys dag blot tre timer inden fundet. Selv ikke sutten Kaj, der sad på sin sædvanlige bænk med blikket rettet mod gerningsstedet, lader til at have observeret noget usædvanligt.
Politiassistent Louise Rick sættes på sagen, men mens hun har travlt med opklaringen kontaktes hun af veninden Camilla Lind, hvis søn netop har fundet et efterladt spædbarn i den lokale kirke. Pludselig har Københavns Politigård to sager at skulle opklare, og de er nødt til at prioritere deres ressourcer.
"Kvinden lå på ryggen med armene ud til siden og hovedet mod skuldrene. Halsen var skåret over i et langt, lige snit, og blodet havde blandet sig med hendes lyse hår, så det bredte sig i en klæbrig masse ud over venstre side af overkroppen. Politiassistent Louise Rick rettede sig og trak vejret dybt. Mon man nogensinde vænnede sig til det? Hun håbede det på en måde ikke."
Med disse ord starter denne formidable krimi, som blandt andet sætter spørgsmålstegn ved familiefædres morale når de køber en prostitueret, alfonsernes morale når de tager penge fra deres prostituerede og sælger dem for højest bydende, og de danske avislæseres morale, når de interesserer sig mere for historier om kæledyr og spædbørn end om prostitution og menneskehandel.
Også justitsministeren får et hak i tuden for hellere at ville promovere sig selv på løftet om at sætte strafferammen op for voldsforbrydere end at forsøge at afskaffe den omfattende kvindehandel som foregår i Danmark, mens politiets manglende ressourcer ligeledes synliggøres i bogen ved at lade Politigården være tvunget til at prioritere den ene sag frem for den anden.
Blædel formår at gøre sin nyeste krimi særdeles nutidig ved perifert at berøre rygeforbud, politireformer og kommunesammenlægninger, som også rammer Politigården, uden at bogen drukner i politik.
Sproget er som altid utrolig fængende og holder sin læser fanget fra første til sidste side, plottet er velgennemtænkt og forbrydelserne rammer med 110 km i timen.
Inden denne udgivelse var der ingen tvivl i mit sind om at Kun et liv var Blædels absolut bedste udgivelse, men Aldrig mere fri giver den kamp til stregen. Blædel bliver kort sagt bedre og bedre og jeg håber at der ikke går alt for længe før hendes næste bog er på gaden.
Tidligere bøger i serien om politiassistent Louise Rick og journalisten Camilla Lind er Grønt støv og Kald mig prinsesse.
Boganmeldelse af Lisbeth Høier Harpsøe

|