Alkymisten
af Paulo Coelho
Oversat af Gregers Steendahl
Indlæst af Lars Lippert
Spilletid: 258 min.
(Lytteratur.com)



Alkymisten er en fin lille roman, der nærmest har skikkelse af et eventyr. Kort fortalt handler bogen om en ung fårehyrde, der drager rundt på den andalusiske højslette med sine får. En nat overnatter han i en forfalden kirke og drømmer dér den samme drøm to gange - om en skat ved pyramiderne.

Denne drøm bringer drengen ud på en rejse, hvor han forlader det velkendte og hjemlige for at drage til Egypten. Han møder bl.a. en spåkone og en konge, der begge hjælper ham af sted, han arbejder undervejs for en glashandler, møder en englænder med interesse for alkymi, oplever at blive berøvet og bestjålet, og finder sin sande kærlighed, ørkenkvinden Fatima i en oase. I samme oase møder han den gamle alkymist, som følger drengen på det sidste stykke af hans rejse til umiddelbart før målet.

På sin rejse overvinder drengen mange farer af forskellig art, mister alt op til flere gange, mister også troen på hele projektet. Men han bringes alligevel videre ved andres eller egen hjælp og viden, frem til den ultimative test, som han kun kommer gennem ved påkaldelse af ”højere magter”: vinden, solen og helt op til ”verdenssjælen” eller guds sjæl.

Som i alle gode eventyr lykkes det ham til slut at komme frem til skatten og den unge hyrde ender så at sige med prinsessen i form af ørkenkvinden Fatima og det halve kongerige (skatten).

Paulo Coelho trækker – som i sine andre bøger – dygtigt på mange traditioner (kristen, islamisk, østlig filosofi/religion). I dette tilfælde spiller det spirituelle indhold godt sammen med eventyrets form og indhold, de to aspekter understøtter hinanden udmærket. Som fortælling betragtet har Alkymisten en ret enkel og skarpt tegnet handling, der er let at følge uden de store svinkeærinder. Efter min mening er det et godt træk ved en lydbog, hvor man ikke lige kan bladre tilbage hvis man har tabt tråden.

Dog er fortællingen lige lovligt højtravende efter min smag. Faktisk nærmer den sig blufærdighedskrænkelse i sin eksplicitte udkrængning af ”meningen med livet”, ”livsbane”, ”verdenssjælen” og den slags. Jeg tror at det eksistentielle budskab ville komme mindst lige så godt igennem ved ikke at blive skåret ud i pap. Det ville i hvert fald fungere bedre som litteratur.

Oplæsning af Lars Lippert er ganske udmærket. En rolig mandestemme læser tydeligt og fejlfrit op, men tempoet er måske lige lavt nok. Et raskere læsetempo ville måske have lukket lidt af det storladne ud af teksten.

Lydbogsanmeldelse af Tine Demandt