Arne And - Genopstandelsen
af Charlie Christensen
Oversat af Thure Fuhrmann Kjær og Anders Mørkbak Bruun
(Politisk Revy)



Der er to bærende karakterer i dette hæfte:




Konrad K, TV-udenrigskorrespondent, der rapporterer fra verdens brændpunkter (Kabul, Östermalm m.fl.). Der satiriseres bl.a. over den vestlige verdens (læs U.S.A.’s) udbredelse af fred, frihed og demokrati med alle tilrådighed stående fredelige og demokratiske virkemidler, politisk korrekthed i enhver form og hardcore fundamentalistisk feminisme.

Arne And er lidt mere lokalt baseret. Han er fraskilt weekendfar til et par øretæveindbydende småællinger, hans primære omgangskreds består af halvalkoholiserede, skarpsynede og velformulerede dyr. Arne And selv er mindst lige så krakilsk og kronisk uheldig som sin mere berømte fætter, men er betydeligt mindre politisk korrekt i sin adfærd og holdninger. Arne And og hans venner har et godt øje til militant feminisme, svensk indenrigspolitik, politisk korrekthed i enhver form, sundhedsfanatisme (rygeforbud!), men er ikke helt uvidende om internationale emner og international politik heller.

Arne And – Genopstandelsen er en intelligent, velskrevet satirisk tegneserie. Teksterne, både som dialog, beretning og forklaring, er enormt vigtige og bærer mindst 50% af tegneserien hjem. Den arrige Arne And er en mere voksen udgave af Anders A. og med et klart større forbrug af alkohol, cigaretter og pornoblade, hvilket gør ham eminent god som talerør for denne form for politisk satire. Konrad K. er lidt mere udflydende som karakter betragtet, men er jo heller ikke velsignet med samme taknemmelige referenceramme som Arne And.

En væsentlig anke mod hæftet som helhed og noget som trækker meget ned i helhedsbedømmelsen, er at der er alt for meget indforstået svensk stof. Det er godt nok søgt forklaret med fodnoter, men alligevel skal man som dansk læser anstrenge sig vel meget for at relatere sig til svensk indenrigspolitik – op til fem år gammel oven i købet. Desuden har flere af striberne mistet en del af pusten i de år, der er gået siden de oprindelig blev til, hvilket må siges at være en indbygget risiko for samtidig politisk satire.

De gode sider ved hæftet opvejer dog i høj grad svaghederne og alt i alt er det en meget læseværdig sag.

Boganmeldelse af Tine Demandt