top
logo

Login




Home

Astrid og Veronika Udskriv Email

Astrid og Veronika
af Linda Olsson

Oversat af Marie Kopp
(Aronsen)



Astrid og Veronika er to kvinder der intet andet har til fælles, end at de bor ved siden af hinanden i udkanten af et skovområde, hvor der ikke er andre naboer.


Astrid er en ældre sær dame, der i den lille by er kendt som "heksen", og som ingen rigtig ved noget om, da hun holder sig mest for sig selv.

Veronika er en ung kvinde der ernærer sig som forfatter, og som har lejet Astrids nabohus for at færdiggøre sin bog.

Langsomt opbygger de to kvinder et venskab og et helt særligt bånd knyttes mellem dem. Det viser dig nemlig at de har mere til fælles end de regnede med, og de tab som de hver især har lidt i deres liv gør, at det falder dem nemt at føle og forstå hinandens smerte og sorg.

Astrid og Veronika er en smuk og intens fortælling om de to kvinders vej tilbage til livet. En fortælling som er gennemsyret af ensomhed, skrøbelighed, sorg, nærhed og frygten for (igen) at miste. Bogens karakterer fører læseren gennem deres helingsproces og viser os hvor smukt et venskab kan være.

Boganmeldelse af Lisbeth Høier Harpsøe



 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/