Barnet på Blessings
af Anna Quindelen
Oversat af Ursula Baum Hansen
(Sommer & Sørensen)



80-årige Lydia Blessing bor - og har boet det meste af sit liv alene - på det store smukke landsted Blessings. Hun er blevet gammel, håret er sølvgråt, der er rynker omkring øjnene og læberne og hun er kun i stand til at huske sig selv som barn ved at kigge i fotoalbummer, og selv da virkede hun fremmed.

Lydia er af den gamle skole, holder traditionerne i hævd og mener at rygraden genspejler karakteren, og at det kun er svage der er foroverbøjede. Hun er krævende og ofte står hun i vinduerne med en kikkert og kontrollerer at alt bliver gjort som det skal.

Hun har ansat den koreanske Nadine som daglig hushjælp fra byen. De skændes ofte og har et specielt forhold til hinanden.

Den netop prøveløsladte Skip bliver ansat som altmuligmand. Han har haft en masse dårlige oplevelser i sit liv, men er omhyggelig og samvittighedsfuld.

Skip bor i en lille lejlighed over garagen på landstedet. Han er god til jobbet, hænderne er godt skruet på og han lader sig ikke kue af den gamle frue.

En morgen finder han en nyfødt pige i en papkasse på trappen. Han tager hende til sig, skjuler hende i lejligheden og sætter sig ind i hvordan man passer et spædbarn. Men selvfølgelig opdager den skarpsindige Lydia hemmeligheden. Først er hun modvillig, men der går ikke lang tid før Lydia går helhjertet ind for, at Skip skal beholde pigen.

Lydia har forandret sig siden Skip er blevet ansat, og ved kontakt med den lille pige kommer hun til at genopleve sit eget liv.

Hvordan det forløber videre skal jeg ikke røbe, men inderst inde i enhver familie er der en hemmelighed.

Barnet på Blessings er en menneskelig, underholdende, varm og velskrevet historie, hvor man kommer tæt på personerne og deres liv. Som læser får man nogle gode timers læsning og selv den hårdeste må fælde en tåre.

Boganmeldelse af Kirsten Høier