|
Bavian af Naja Marie Aidt (Gyldendal)
    
Kender du den slags bøger, der sidder i kroppen et godt stykke tid efter den er læst færdig? Sådan en er Bavian.
Gennem de første noveller i bogen, bliver du som læser forvent med, at du næsten skal overraskes, helst forarges ... forundres, og gerne ved afslutningen af disse noveller, forlade dem med et lille chok i kroppen.
Senere tager novellerne et skift, og det er først efter endt læsning, hvor du har siddet og gumlet lidt på den historie, der netop er blevet blotlagt for dig, at historiens dragende effekt rammer dig.
Alt i alt, synes jeg at N. M. Aidt har skabt små mesterværker, der både fik mig til at trække på smilebåndet, væmmes og alt derimellem, mens jeg læste disse små livsanskuelser. For dybest set er det livsanskuelser fra et menneske, der er en enormt dygtig betragter og fortæller.
Tag f.eks. novellen Afbrydelse. Her blotlægges, via N. M. Aidts forrygende fortælleevne, hvorledes en afbrydelse, eller faktisk invadering i et andet menneskes privatliv, næsten vokser til en afhængighed af netop denne invasion, denne privats-sfære-overtrædelse. Det er skitseret fint hvorledes afhængigheden blomster som en konsekvens af hovedpersonens (hankøn) voksende følelse af magt netop qua bipersonens (hunkøn) underdanighed og fejltagelser i forhold til ham. Bipersonen er meget ligefrem om hendes åbenbare afhængighed af ham i starten, hvorimod hans afhængighed til hende vokser eksponentielt med at han følelse af magt og kontrol vokser, men forbliver usagt.
Skønt novellen ikke er mere end 20 sider lang, beskriver den det dybe gensidige afhængighedsforhold, der netop gemmer sig bag mange dysfunktionelle konstellationer. Et afhængighedsforhold der agerer i eller qua magtens spillerum. Tilsat en god portion analyse, viser denne novelle netop magtens ansigt og påvirkning på mennesket. Det er måske overanalyseret, men blot for at skitsere netop hvor glimrende en forfatter N. M. Aidt er.
Hver novelle i samlingen gav mig en umiddelbar oplevelse. Oplevelsen værende overraskelse, forundring, chok og lignende. Alle disse indtryk gjorde at jeg tænkte over novellerne, deres opbygning og eventuelle pointer og ikke mindst min egen reaktion på dem. Det var intet mindre end en opslugende og medrivende læsning, hele vejen igennem. I det hele taget blev jeg fanget i Bavianens klør og fik en oplevelse – eller rettere oplevelse x 15! Fantastisk!
Min anbefaling er klart at Bavian bør opleves!
Boganmeldelse af Isabell Rehøj

|