Blikæsken
af Holly Kennedy
Oversat af Marie Louise Valeur Jaques
(Cicero)



Kenly tænkte tit på, hvordan det ville være, at have en mor som gav én kys og kram, så man troede man var noget særligt. Hun mistede sin mor som syvårig og har siden boet alene med sin alkoholiserede far. Han overlevede ikke på de gode skoler og blev hele tiden fyret fra de jobs han fandt i de mindre amerikanske byer.

De mange skiftende jobs indebar, at han og Kenly måtte flytte mange gange og det sidste hjem blev en lille flække i Canada, som Kenly absolut ikke havde lyst at flytte til. Det skulle dog vise sig at være stedet, hvor hun ind til videre faldt til ro.

Hun blev der i to år, hvilket var det længste siden hendes mors død. Kenly vender siden tilbage til Chicago, hvor hun skal studere ved Northwestern University.

Blikæsken står på bordet. Kenly sidder alene i køkkenet med hovedpine. Hun har besluttet sig for at fortælle sin elskede Ross sandheden, men hendes indre kujon advarer hende. Lad det ligge!

Bare han ville se blikæsken ved siden af den bærbare computer, men han spiser sit ristede brød og er hurtigt ude af døren på vej til arbejde.

For nogle år siden havde hun stukket sit livs største løgn med lethed og nu vidste hun ikke hvordan hun skulle få fortalt sandheden.

Blikæsken er Holly Kennedys debutroman. Det er en god, letlæselig, humoristisk, sørgelig og kærlig bog, hvor Kennedy kommer godt rundt i hele følelsesregisteret. Jeg måtte trække på smilebåndet flere gange samt fælde et par tårer undervejs. Man får virkelig et indblik i, hvad det vil sige at miste sin mor tidligt samt at bo sammen med en forælder som er alkoholiker.

Omslaget på bogen er meget tiltalende, men selve indbindingen syntes jeg er meget kedelig. Det synd der er blevet sparet de sidste kroner der.

"Hver eneste større fejltagelse har et midtvejspunkt, et splitsekund, hvor den kan kaldes tilbage, ja måske endda afbødes. – Pearl S. Buck.”

Boganmeldelse af Kirsten Høier