top
logo

Login




Home

Blind vej - lydbog Udskriv Email

Blind vej
af Steen Harvig
Indlæst af Thomas Gulstad
Spilletid: 415 min.
(Audioteket)




Rungsted, maj 2004: Den populære og velhavende læge Kristian Have er ude for at lufte sin hund, da han synes at ane en skikkelse i sin have. Hunden Simba reagerer også på den fremmede, men da Kristian undersøger haven og ikke finder noget, slår han det hen som synsbedrag.

Ikke længe efter modtager hans kone en opringning, hvis afsenders eneste ord er "Nu begynder spillet, Susanne", og fra den ene dag til den anden, falder Kristians verden fra hinanden, da hans familie udsættes for noget der ligner en brutal og meningsløs nedslagtning.

Hvem bliver den næste? Og hvorfor rammer dette netop Kristians familie? Er det en fejl? Skulle mordene i virkeligheden være overgået en helt anden familie?

Blind vej er en spændende krimi med et makabert plot. Sproget er intelligent, hvilket går fint i tråd med, at bogens hovedperson fremstilles som værende et intellektuelt individ fra Rungsteds højere kredse. Desværre faldt bogens morder mig allerede fra begyndelsen indlysende, hvilket tog lidt af spændingen, men det ændrer ikke på, at dette er en uhyre velskrevet krimi af slagsen, som sætter spørgsmålstegn til den eftertænksomme læser.

Oplæseren Thomas Gulstad har en god stemme, som dog kan forekomme lettere monoton, hvilket til tider kan gøre det svært at skelne mellem de forskellige parter i nogle af bogens samtalepassager.

Lydbogsanmeldelse af Lisbeth Høier Harpsøe

 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/