Blomsternes blod
af Anita Amirrezvani
Oversat af Birgitte Brix
(Lindhardt & Ringhof)



Handlingen er henlagt til det nuværende Iran i 1620’erne. En ung pige vokser op i en lille landsby som eneste barn i et lykkeligt, men fattigt hjem. Allerede i en ung alder viser hun et markant talent for at fremstille tæpper.

Som følge af hendes fars pludselige død må pigen og hendes mor rejse til storbyen Isfahan, hvor de optages i husholdningen hos hendes fars velhavende halvbror – som en slags tyende underlagt den nærige og inkompente husmoders luner. Den venlige, men svage onkel, som leder shahens tæppeproduktion, ser niecens talent og giver hende en grundig oplæring i håndværket. Som kvinde kan hun naturligvis aldrig blive hans arvtager, men hun får mulighed for at starte sin egen produktion af tæpper i det små ved siden af husarbejdet.

Fattig og uden medgift er hendes chance for et godt ægteskab ringe. I stedet presses hun til at indgå midlertidigt ægteskab – en slags lejekontrakt for seksuelle ydelser – med en velhavende ung mand. Tvunget af omstændighederne udvikler hun sin sans for at pirre og tilfredsstille ham, således at han gentagne gange forlænger kontrakten, men da han afslår at indgå varigt ægteskab afbryder hun forholdet. Det medfører at hun og hendes mor bortvises fra onkelens husholdning og frister en kummerlig tilværelse på sultedødens rand, indtil hun går tiggergang til onkel, som hjælper hende i gang med at starte en tæppeproduktion med et par ansatte kvinder til hjælp.

Romanen er forfatterens første bog. Den er velskrevet, der ligger givetvis meget research bag, i det hele taget kan jeg ikke finde noget at udsætte på den, rent håndværksmæssigt. Men det er så også det. Letflydende underholdning, man godt kan bruge et par timer på, men helt vedkommende bliver bogen aldrig. Det er den amerikanske drøm i den følsomme kvindeudgave, lagt 400 år tilbage i tiden for at skabe lidt distance og eksotisk setting, tilsat udvalgte krydderier som f.eks. dulgt erotik og kvindelist.

Det er efter min opfattelse ikke stor litteratur i nogen henseende, men helt fint tidsfordriv til togturen eller stranden.

Boganmeldelse af Tine Demandt