|
Brænd igennem - guide til personlig branding |
|
|
|
Brænd igennem - guide til personlig branding af Peter Horn (Børsens Forlag)
    
"Vores forudsætninger er ved at være så ens, at det, der adskiller os mest, er vores personlighed"
Brænd igennem er din guide til hvor og hvordan du skal begå dig, når du ønsker at brande dig selv overfor andre medarbejdere i din virksomhed, chefen, kolleger i branchen og i medierne.
Bogen, som kommer med adskillige håndfaste råd indenfor feltet "personlig branding", ligger ikke skjul på, at personlig branding er hårdt arbejde, som kræver en decideret branding strategi - en gennemtænkt plan, på højde med en seriøs businessplan, som en hvilken som helst anden virksomhed har det. Her hedder "virksomheden" blot MIG A/S.
Brænd igennem har en overskuelig længde og er en let læst sag på blot 106 sider. På disse sider opridses de væsentligste linier og de mest relevante emner indenfor personlig branding og bogen kommer blandt andet med konkrete tips til, hvordan man på bedste vis kan promovere sig selv gennem de danske medier. Da bogen, blandt andet grundet sine få antal sider, er i den lette kategori indenfor emnet er den derfor ikke nær så dybdegående som et af de tungere værker på feltet.
Brænd igenem er en del af Børsens "Kort til viden"-serie, som består af korte og præcise bøger indenfor konkrete og relevante emner til brug både i erhvervs- og privatlivet.
Boganmeldelse af Lisbeth Høier Harpsøe

|