Brooklyn dårksab
af Paul Auster
Oversat af Jørgen Nielsen
Indlæst af Morten Gunwald
Spilletid: 585 min.
(Per Kofod)



Den middelaldrende Nathan Glass er netop kommet sig oven på sin skilsmisse og kræftsygdom og leder nu efter et sted han kan dø i fred og ro. Valget falder på Brooklyn hvor Nathan tidligere har boet, men mens Nathan regner med at kunne vandre anonym og uforstyrret omkring i Brooklyns gader frem til livets ende, vil skæbnen det imidlertid anderledes.

Nathan har ikke opholdt sig i Brooklyn særlig længe før han genforenes med nevøen Tom, som han ikke har set i mange år. Da de sidst så hinanden var Tom en ung knægt med en lovende fremtid som doktor og en fysik som en atlet, men i den mellemliggende periode har Tom forvandlet sig til en overvægtig og kedelig ung mand, er sprunget fra lægestudiet og arbejder til Nathans store fortrydelse i et antikvariat ejet af en skabagtig bøsse, som finder spænding i at opholde sig på den forkerte side af loven.

De to familiemedlemmer bliver hurtigt som pot og pande, og det varer da heller ikke længe før Nathan beslutter sig for at tage affære og forsøge at bringe lidt lykke og forandring ind i Toms liv. 30 år er trods alt for tidlig en alder at opgive at finde vejen livets smukkeste sider. Nathans indblanding skal vise sig at blive starten på en vanvittig oplevelsesrejse for dem begge, og da Nathan og Tom er nået til enden af deres rejse, er de begge blevet beriget – og berøvet – med mennesker som de holder af.

Brooklyn dårskab er en varm, hjertelig og lunefuld fortælling fuld af humor og sarkasme, kloge betragtninger og masser af kærlighed til livet. Bogen er skrevet i et dejlig bramfrit sprog, som gør den egentlig utrolig triste familiehistorie lidt nemmere at tygge på. Nathan Glass’ karakter fremstår som en elskelig, fortrøstningsfuld og positiv realist, som har affundet sig med, at man ikke kan kontrollere alle livets facetter, men at man derimod må tilpasse sig den skæbne man er blevet tildelt, hvilket stemmer utrolig godt overens med den følelse som man sidder tilbage med, når man har nydt denne fantastiske bog frem til sidste side.

Morten Gunwald, som oplæser bogen på fornemmeste vis, blev i mit hoved meget hurtigt indbegrebet af Nathan Glass, idet Grunwalds stemme passer uhyggelig godt til Nathans karakter. Stemmen er varm, kærlig og fuld af humor og jeg kan ikke forestille mig nogen bedre end Grunwald til at agere Nathans jeg-fortæller.Ind i mellem er der et par lydkiks, hvor det tydeligt høres hvor oplæsningen er klippet sammen, men i det store hele er det ikke noget der rokker på lytteoplevelsen.

Lydbogsanmeldelse af Lisbeth Høier Harpsøe