Brunstkalenderen
af Emma Hamberg
Oversat af Henriette Rostrup
(Aronsen)



Lena, Åsa og Marie er søstre og er vokset op på landet, hvor deres forældre driver køer med henblik på salg af mælk og kød.

De tre kvinder er meget forskellige.


Marie, som er den ældste, bor i Stockholm og arbejder som barchef på en heavy rock café hvor rockerne holder til. Hun er single men tager i ny og næ en af sine faste sengekammerater med hjem efter først at have svinget det lange afblegede hår og de dyrt indkøbte silikonebryster.

Åsa er gift med Adam. De arbejder begge med computere og har gennem længere tid forsøgt at få børn, dog uden held. Åsa investerede på et tidspunkt sine penge og fik et udbytte på 16 mio. kroner. Penge som hun nu forsøger at investere i bygninger bare for at gøre et eller andet med dem.

Lena er den yngste af de tre. Hun er gift med Robert og sammen har de fire børn, masser af kaniner og andre løsgående dyr i huset. Selvom Lena er gift med Robert føler hun dog at Robert er gift med den benzintank han ejer. Hun ser ham sjældent og det er ikke meget han hjælper til derhjemme.

Da søstrenes far dør meget pludseligt, og moderen står alene tilbage med gården og de 200 køer, vender det op og ned på deres verden.

Marie, som aldrig har kunne udstå livet på gården, er nødt til at tage fri fra jobbet i baren for at hjælpe sin mor.

Åsa, som heller ikke er meget for at skulle tilbringe for lang tid på gården da det er midt i hendes ægløsning, ser sig også nødsaget til at forlade Adam og hans sædceller for en stund.

Og Lena - ja hvor er Lena egentlig? Og hvorfor er der så meget is i Lena og Roberts ellers så rummelige kummefryser? Har det mon noget med den nye hjemischauffør Conny at gøre?

Midt i al sorgen tvinges de alle til at påtage sig roller og et ansvar, som ligger meget langt fra den hverdag de er vant til.

Brunstkalenderen handler i korte træk om at komme videre, om at finde sig selv og om at kunne tilgive og lære at erkende at "shit happens".

Bogen er absolut underholdende skrevet og man kan levende se de to storbysøstre Åsa og Marie for sig når de forsøger at klare sig i det landlige, hvor kedeldragterne ikke har plads til silikonebryster, køerne skal insemineres i henhold til den ajourførte brunstkalender og heavy rock ikke passer ind.

Emma Hamberg har skrevet en virkelig god bog og det er længe siden at jeg har moret mig så meget på andres bekostning samtidig med at jeg har kunne føle deres smerte.

"Roberts firma er ikke Roberts firma, det er Roberts familie. Det er os herhjemme, der er Roberts firma. Eller nej, vi er ikke Roberts firma. Vi er Roberts... Vi er Roberts sorte polakker. Underbetalte, usete, helt uden faglige rettigheder og vi skal helst bare være taknemmelige."

Boganmeldelse af Lisbeth Høier Harpsøe