Chicago
af Alaa al-Aswany
Oversat af Ingeborg Christensen
(Hr. Ferdinand)



Romanen foregår i nutidens Chicago og handlingen er centreret om en gruppe egyptere, der studerer/arbejder på det medicinske fakultet. Der klippes hele tiden mellem hovedpersonernes synsvinkler (undertiden også bipersonernes), så handlingen stykkes sammen af en række forskellige indslag og vinklinger.


De bærende hovedpersoner er de fire studerende, Shayma (den eneste kvinde), Tariq (en noget nørdet fyr, som bliver hendes kæreste), Danana (slibrig og slikket meddeler for den egyptiske efterretningstjeneste) og den venstreorienterede rebel Nagi. Hertil kommer diverse forskere og lærere, primært egyptere, men også ”indfødte” amerikanere med familier.

Der er rigtig mange og store temaer i spil i denne roman. Ét af de bærende er ”Forholdet til fædrelandet” – blive eller gå i eksil? Gøre modstand mod et korrumperet styre eller tie af angst? Dette gennemspilles ved den egyptiske præsidents besøg i Chicago. Og der ryger også lidt af pynten af det amerikanske systems integritet og lighed for loven. Kærlighed og forholdet mellem mænd og kvinder er også et betydende tema og belyses fra mange sider – og meget fint. Fordomme mennesker imellem på kryds og tværs af racer (arabere, jøder, afro- og hvide amerikanere), religioner (muslimer, jøder, kristne inkl. koptere og ateister), social status og køn.

Som det fremgår, vil denne roman vældig meget, lidt for meget efter min mening. Det virker som om der skal puttes så meget ind i teksten, at det går ud over klarheden og overskueligheden. Man løber let sur i den noget springende fortællestil og det kan være lidt svært at holde de mange personer og deres historier ude fra hinanden. Dog er der en klarere linie i denne roman end i forfatterens først udgivne Yacoubians Hus.

Men detaljerne er fine – blandt andet den fint beskrevne kærlighedshistorie mellem to studerende, der begge udfordres og udvikler sig ved udfordringen. Romanen giver også hvad der opleves som insiderindblik i egyptisk historie/samfundsforhold, og sikkert også i hvordan det er at være egypter.

Personskildringen bliver desværre som oftest lidt for stereotyp. Næsten alle mænd i romanen skildres som halvlatterlige, selvhøjtidelige og –optagede, hovedparten af kvinderne er meget mere sympatisk skildret. Forfatteren har klart blik for de menneskelige svagheder, men også en tendens til at give sine mandlige karakterer broderparten heraf.

Romanen er oversat fra engelsk og ganske udmærket – men hvorfor dog ikke oversætte fra originalsproget? Det må kunne lade sig gøre at finde en kompetent oversætter.

Alt i alt en OK roman med mange fine dele og detaljer, men ikke helt vellykket ud fra en helhedsbetragtning.

Boganmeldelse af Tine Demandt