top
logo

Login




Home

Christian fjerde – en europæisk statsmand Udskriv Email

Christian 4. – en europæisk statsmand
Steffen Heiberg
(Gyldendal)



Til renæssanceåret 2006 har inspektør på Frederiksborgmuseet Steffen Heiberg revideret og udvidet en tidligere biografi af Christian IV.

Steffen Heiberg tilstræber at komme rundt om Christian IV som menneske og fyrste. Som titlen indikerer, ligger hovedvægten på kongen som fyrste og hermed politiker og statsmand.

Lad det være sagt med det samme: Det er blevet til et brag af en bog!

Forfatteren kender indlysende nok sin materie, men han forstår også at formidle den. Steffen Heiberg skriver veloplagt og flydende, og formår at isprænge fortællingen pudsige detaljer uden at tabe tråden. De mange illustrationer og billedteksterne understøtter og supplerer på forbilledlig vis teksten.

Biografiens helt store kvalitet består imidlertid i, at den på fremragende vis forstår at bibringe læseren renæssancesamfundets referenceramme, og derved perspektiverer Christian IV’s person og handlinger. I denne henseende hæver bogen sig over en fyrstebiografi og antager skikkelse af en bredere oversigt over nordeuropæisk renæssances samfundsopfattelse og historie.

Når jeg føler mig berettiget til at anmelde et så ”tungt” værk med så få ord, så er forklaringen ganske enkel: Læs det – kun de allerfærreste vil lægge bogen fra sig, eller gå skuffede bort, næsten uanset hvilke forventninger eller forudsætninger man har til en historisk biografi.

Boganmeldelse af Ole Klaumann




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/