De sidste mange år har det handlet om børn
af Christian Dorph
(Gyldendal)



En mand i panikalderen ser tilbage, bange for ikke at nå det hele.

Er digtet en form for evaluering af hans eget liv eller er det om det parforhold som kan være svært at få til at fungere i en travl hverdag?

Han beskriver fortid og nutid på en meget kynisk måde. Man får hans tanker og følelser serveret hulter til bulter.

Han beskriver drømmen om hans kone, om den sex han måske savner i hverdagen - den som der ikke er tid til på grund af børn. Han beskriver sin fantasi om det at dø og krydret med angst fortæller han, hvordan hans forældre måske vil sørge.

Alt det som har gjort ondt, men også alt det som har været godt, kommer frem i digtene, ikke i en gennemtænkt orden, men mere som tilfældige tanker som er dukket op.

Jeg tror at digtet er et nødråb fra en mand, som er kørt fast i det daglige tummerum. Træt af at alt drejer sig om job, penge og børn. Han er lidt i tvivl om hans liv kører i det rigtige spor. Han drømmer/fantaserer derfor om kærlighed og sex, godt blandet med erindringer fra barndommen.  

Boganmeldelse af Sonja Troest