De uddødes dal
af Mike Davis
Oversat af Søren Vad Møller
(Lindhardt & Ringhof)



De fire børn Jack, Conor (brødre), Julia og Qav skal tilbringe deres sommerferie sammen med forskeren Dansgård på Grønland.

Jack er en meget intelligent dreng der elsker at skabe ting og som har lavet sin helt egen lille drageflyver, der kan bære to mennesker over lange afstande og som mere eller mindre er et lille teknologisk vidunder.

Conor har en stor interesse for snabeldyr, og de nu uddøde mammutter er hans helt store interesse. De færreste kan måle sig med den viden han er i besiddelse af om disse dyr.
Julias forældre er begge forskere og hun interesserer sig specielt meget for isbjørne. Selv er hun en meget lovende ung pige der i sin unge alder allerede har skrevet en imponerende rapport om isbjørnenes hormonforstyrrelser.
Qav er indfødt grønlænder der studerer i København og som har vundet en pris for en opgave om computersimulationer af arktiske økosystemer. Han er barnebarn af en af de gamle (indfødte grønlandske shamaner) og hans viden om grønland, legenderne og traditionerne kan ingen måle sig med.

Sammen tror disse fire unge mennesker, at de skal tilbringe en rolig og interessant sommer med at studere Grønlands dyreliv og måske finde knoglerester fra uddøde arter, men de får hurtigt meget mere at se til. For hvad stiller man op, når historien pludselig viser sig måske at være virkelig – at hvad man troede var uddødt for længe siden, pludselig viser sig måske stadig at eksistere dybt inde bag en af Grønlands farligste områder?

De uddødes dal er en ganske udmærket bog for de yngre læsere, men jeg tror skam også man kan finde den ganske underholdende hvis man er lidt ældre.

Historien er sød og til dels fangende men ikke den bedste jeg nogensinde har læst, men forfatteren har derimod lagt vægt på research til bogen og her kan man virkelig mærke at han har arbejdet hårdt. Rundt omkring i bogen er der alverdens forhistoriske facts, fodnoter hvor man kan se hvor han har sine informationer fra (hvilket er med til at give bogen et mere levende pust) og ellers bare en god portion fantasi og en ret god skrivestil.

Bogen er ikke som sådan delt op af gode og onde, for man bliver udelukkende præsenteret for gode intentioner og smil fra bogens personer – selv i de stunder hvor man mener at kunne udpege en ”bad guy”. Der bliver virkelig vist i denne bog, at selvom alle handler forskelligt, er det sjældent folk selv mener det er i en ond hensigt, og man kan, hvis man er åben og forstående, som regel følge hvorfor disse personer gør som de gør.

Derudover er der ganske fine illustrationer igennem bogen af William Simpson, som giver lidt andet spændende at kigge på også.

Jeg vil klart anbefale bogen til de yngre læsere, eller til mere voksne læsere som kunne bruge en lidt sjovere men interessant bog at læse.

Mine eneste klager er, at hele bogen er delt op af pokkers korte afsnit, hvilket dog sikkert vil være godt for mange, da man lige på få minutter kan nå et afsnit mere, samt at den er så tynd som den er - med sine kun 197 sider er det en meget hurtigt læst bog.

Boganmeldelse af Michelle Revsbech