Den allersidste dans
af Mary Higgins Clark
Oversat af Jette Lond
(Aschehoug)



En TV-producer forbereder en serie om kontaktannoncer og får sine veninder og kolleger til at mødes med kontaktsøgende mænd – men en af dem forsvinder og efterlades død på åben gade.

Hendes veninde beslutter sig for at mødes med de mænd, som den dræbte havde truffet, for at hjælpe med at opspore morderen.

Det viser sig hurtigt at der er en række fællestræk med nogle tidligere uopklarede mord. Blandt andet findes alle ofre med én, og kun én, dansesko på foden. Alle gode kræfter sættes ind, bl.a. en FBI-agent med speciale i opklaring af seriemord, en psykiater, pårørende til tidligere ofre m.m.

Jeg skal ikke afsløre mere af handlingen – det ville være synd. Handlingen er elementært spændende og overrasker flere gange.

Til gengæld er hele bogens univers umådeligt stereotypt og lever til fulde op til de fleste fordomme om dårlige amerikanske spændingsromaner (og –film med for den sags skyld). Personbeskrivelsen er næsten dræbende konform (jo smukkere ydre, jo mere ædel karakter. Ud over selve kriminalplottet synes det bærende element at være at få parret den ene smukke, slanke kvinde med store øjne (der sidder langt fra hinanden!) efter den anden med høje bredskuldrede mænd med hagekløft (og store øjne).

Bogen er udkommet på amerikansk i 1991 og oversat til dansk i 2005. Man spørger sig selv om med hvilket formål.

Trods alt to stjerner for en OK handling.

Boganmeldelse af Tine Demandt