top
logo

Login




Home

Den amerikanske sømand Udskriv Email

Den amerikanske sømand
af Karsten Lund
(Gyldendal)



Esben er af Skagen slægt, han er på vej i sin Audi A8 mod stedet, hvor han vil have afklaret sin uvished om sin slægt tilbage til sin oldemor og oldefar Ane og Jens Peter.

Ane og Jens Peter havde stadigvæk en tom vugge efter fire års ægteskab. Dengang blev en mands styrke i nogen grad målt efter hvor mange børn han kunne give sin kone.

Mens Jens Peter er bortrejst sker et dramatisk skibsforlis af G.S. Penrys, hvor kun en amerikansk sømand overlever. Han bliver bragt til Anes lille hus for, at komme til hægterne. Her planlægger Ane at slægten skal gå videre.

Den amerikanske sømand er lige så hurtigt uden af døren som han kom ind. Ni måneder efter føder Ane en søn som slet ikke ligner sine forældre. Snakken går og begivenheden kommer til at præge familien og de næste generationer med.

Jens Peter ved hvad der er sket og accepterer sønnen efter fødslen. Drengen blev døbt Anton, men hjemme blev han kaldt Tonny. Blandt befolkningen blev han kaldt amerikaneren.

Ane og Jens Peter blev lykkelige med deres livlige søn. Familien var dygtige fiskere og de skabte arbejde på Skagen. Ane etablerede sig som fiskefabrikant og hun arbejde seksten timer om dagen. På kort tid var der stor efterspørgsel fra restaurationsgæsterne på hendes fisk.

Den amerikanske sømand er en Skagens historie hvor vi følger tre generationers livs op og nedture. Vi får også en skildring af fiskerne som var så fattigt et erhverv for nogle, at de måtte tigge ved Brøndums hotel. Nye fangstmetoder gjorde dem dog velhavende, så der blev råd til nye både, huse og biler. Senere kom nedgangen igen, nu med indførelse af fiskerestriktioner.

Den amerikanske sømand er en god bog, men bogen levede ikke helt op til mine forventninger. Jeg havde virkelig set frem til, at skulle læne mig tilbage og få lov til at mærke havets brusen og blæsten i håret. Men sådan blev det ikke helt, da den for mig aldrig blev en levende fortælling.

Boganmeldelse af Kirsten Høier




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/