Den anden hånd
af Chris Cleave
Oversat af Jesper Klint Kistorp
(Hr. Ferdinand)

Lille Bi er en 16-årig flygtningepige fra Nigeria, der har siddet interneret som afvist asylansøger i to år på et center i England. Hun er eneste overlevende fra sin landsby, der er blevet udslettet af ”mændene fra Olieselskabet”.

Hun prøver på at klare sig ved at tale britisk engelsk som dronningen selv og uanset hvor hun er, sørger hun altid for sikre sig en metode til at dræbe sig selv, hvis mændene skulle komme en gang til. Med sig har hun et kørekort med navn og adresse på den eneste mand, hun kender i England.

Nærmest ved et tilfælde slippes hun ud fra asylcenteret og opsøger det ægtepar, hun mødte på en strand i Nigeria to år tidligere.

Sarah og Andrew er begge fremragende journalister indenfor hver deres felt. Sarah har banket et mode- og stilmagasin op fra grunden, Andrew er en kendt klummeskriver på The Times. De synes at være som skabt for hinanden og har sammen en fireårig søn. Imidlertid er deres på overfladen så perfekte ægteskab i opløsning og deres tilstedeværelse på stranden i Nigeria udspringer af et forsøg på at redde stumperne - for barnets skyld.

Lille Bi ringer på døren umiddelbart før Andrew skal begraves efter at have begået selvmord. 

Den anden hånd er en overordentlig medrivende roman. Perspektivet skifter mellem Lille Bi og Sarah, der begge udtrykker sig meget personligt og billedrigt. Særligt Lille Bis originale betragtninger er både gribende og slående i deres på en gang naive og alt for verdenskloge tilgang til menneskelivet. Emnet er alvorligt og handlingen intet mindre end grusom, men alligevel er den på ingen måde sentimental eller følelsespornografisk. Den har adskillige ligheder med ”mr. Pip” af Lloyd Jones, den mest fremtrædende er at de er fælles om at behandle grufulde emner på en værdig måde med præcist anvendt humor.

Begge forfattere er i øvrigt også journalister og skriver let tilgængeligt, frisk og levende med mange rappe og veldrejede formuleringer.

Romanen lægger ikke skjul på at den har et budskab. Det lykkes imidlertid at få budskab og fortælling til at gå op i en højere enhed uden at det politiske statement tager over. Og det er en væsentlig grund til at denne bog er en af de mere vellykkede af sin art.

Boganmeldelse af Tine Demandt