|

Den der lyver af Ida Jessen (Gyldendal)
    
Christian og hans kone Nina flytter til den lille landsby Hvium, hvor Christian skal drive en lægepraksis. Mens Christian i kraft af sit arbejde hurtigt kommer tæt ind på livet af folket i det lille landsbysamfund, har Nina sværere og sværere ved at finde sig til rette.
Jo bedre Christian synes at trives des værre synes Nina at få det, og da hun flytter fra Christian er det som om han bliver en skygge af sig selv. Ikke fordi han er ked af at hun er rejst, men fordi han følger sin egen forestilling om hvordan man bør opføre sig når ens kone er rejst.
Pludselig begynder der at ske mærkelige ting i Christians liv. Han får underlige telefonopringninger og trusler dukker op i forskellige udformninger, men Christian er ikke bange. Han forholder sig nærmest neutralt.
Den der lyver er en bog om den manglende evne til at elske et andet menneske fuldt og helt, om at føle sig hævet over livet og om landsbysamfund når de er værst. Samtidig tegner bogen et portræt af en by, som på ydersiden virker hyggelig og stilfærdig, mens der under overfladen florerer utroskab, seksuelle misbrug og en "det taler man ikke om"-mentalitet.
Ida Jessen formår at tegne et spændende sæt personskildringer, som alle er meget forskellige og hver især repræsenterer arketyper som findes i enhver lille landsby. Hun formår at beskrive den uhyggelige skygge som ligger over byen uden direkte at nævne den med ord, og det er en fornøjelse at blive vildledt når der er spørgsmål som skal besvares. Dog kunne jeg godt have tænkt mig at der blev gravet lidt dybere ned i nogle af bogens andre spændende karakterer og at vi hørte mere til de alvorlige anklager som rettes mod byens tidligere læge, da disse mysterier virker en anelse uforløsende på læseren.
Boganmeldelse af Lisbeth Høier Harpsøe

|