Den nøgne ridder
af Robert Fisher
Oversat af Frank Robert Pedersen
(Bazar)



Den nøgne ridder, med undertitlen Om at turde være sig selv, handler om en ridder der er så glad for sin rustning og det den står for, at han altid har den på. Han har desuden brugt hele sit liv på at bekæmpe drager og redde ungmøer, fordi han tror at det gør ham til et kærligt og vellidt menneske.

Hans kone er træt af den larmende rustning, som holder hende vågen om natten, og sønnen kan ikke huske hvordan faderen ser ud. Konen stiller derfor ridderen et ultimatum: enten smider du rustningen eller også går jeg.

Men da ridderen langt om længe forsøger at få sin rustning af, sidder den fast. Han drager ud i skoven for at finde troldmanden Merlin, som er den eneste der kan hjælpe ham af med rustningen.

Da han omsider finder Merlin, sender troldmanden ham ud på en lang rejse ad Sandhedens vej. Før ridderen kan smide rustningen, er han nemlig nødt til at besøge slotte og bestige et bjerg, og for at kunne klare disse udfordringer, er han undervejs nødt til at finde ind til sit sande jeg og sit livs potentiale.

Den nøgne ridder er en hurtigt læst fortælling, som desværre nok også er lige så hurtigt glemt igen, på trods af forfatterens forsøg på at hjælpe sin læser til indsigt både i sig selv som person og i meningen med livet.

Sproget er forsøgt holdt i ”ridderstil”, men den smutter flere gange og ord som ”sugerør” og ”sundhedsstyrelse” er med til at ødelægge illusionen om det univers som forfatteren forsøger at skabe.

Samtidig gør han et alt for stort nummer ud af at tydeliggøre meningen med sine metaforer, og det lugter lidt af, at han, da han skrev bogen, var bange for om hans læsere selv kunne regne ud at hesten er en metafor for bilen, slottet en metafor for et prangende hus osv. osv. Han skærer derfor flere gange sine metaforer ud i pap hvilket ødelægger læseoplevelsen, da man sidder efterladt med en irritation over at blive ”talt ned til”.

Boganmeldelse af Lisbeth Høier Harpsøe