Det danske Pearl Habor
af Lars R. Møller
(Informations Forlag)



Forfatteren Lars R. Møller er oberst i den danske hær og tidligere leder af Hærens Kampskole i Oksbøl. Han var med i forarbejdet til den nuværende forsvarsstruktur og er således i stand til at redegøre for intentionerne: Centralisering og effektivisering af støttefunktionerne, således at de operative funktioner styrkes.


Problemet er, ifølge Lars R. Møller, at det der skulle have været så godt, er endt som en systemmæssig katastrofe. Han gennemgår de syv centrale støttefunktioner (f.eks. IT, regnskab, personale m.m.) med vægt på det der ikke fungerer og hvordan det kommer til udtryk i praksis. De eksempler han fremdrager, er intet mindre end groteske, f.eks. 7½ måneds leveringstid på en computermus, mangel på helt basale materialer til uddannelse af de soldater, der skal udsendes og mere af samme skuffe.

Desuden efterlyser Lars R. Møller en klar beskrivelse af samarbejdet mellem de tre værn Hæren, Flyvevåbenet og Søværnet og gør med eksempler rede for hvorledes den manglende styring og koordinering kommer til udtryk i f.eks. prioritering af materielindkøb. Han mere end antyder intern rivalisering mellem de tre forsvarsgrene og påviser konkret, hvordan denne kan hæmme Forsvarets evne til at udføre sine opgaver.

Obersten kommer endelig med konkrete forslag til hvordan strukturen kan og bør ændres, således at planlægning, koordinering og kommunikation internt i Forsvaret forbedres. Og hvorledes man i praksis kan indrette Forsvaret som helhed til at samarbejde om løsningen af de opgaver, der stilles i internationale missioner, f.eks. i Afghanistan.

Bogens emne er både aktuelt og relevant. Dertil er bogen ganske underholdende, fængende og let læst. Forfatteren har meget klare holdninger, som han bestemt ikke pakker ind eller forsøger at sløre. Han formulerer sig langt fra politisk korrekt og denne bog kan næppe være synderligt karrierefremmende for manden. Men han formår i alt væsentligt at holde en linie bogen igennem, og argumenterer for sine holdninger, gerne i form af konkrete eksempler, hvilket selvfølgelig bidrager til bogens underholdningsværdi.

Omvendt lider bogen rent sprogligt efter min mening af for mange store ord og vendinger, floskler og simple stave- og/eller trykfejl og ville have haft gavn af en (redaktionel) opstramning. Omslagsillustrationen med en hård hund af en soldat på sin kampvogn i ørkenen er forhåbentlig ment som en joke, så meget mere som den slet ikke står i noget rimeligt forhold til bogens budskab, ja, faktisk nærmest står i modstrid hertil.

Men bogens største svaghed er efter min opfattelse at forfatterens personlige bitterhed over en forflyttelse til en mindre prestigefyldt position skinner så meget igennem at hans saglighed kan betvivles. Og det er uheldigt, eftersom bogen står og falder med hans personlige troværdighed, i hvert fald for de læsere der ikke har førstehåndskendskab til Forsvarets interne forhold.

Boganmeldelse af Tine Demandt