top
logo

Login




Home

Det jiddische politiforbund Udskriv Email

Det jiddische politiforbund
af Michael Chabon
Oversat af Svend Ranild
(Borgen)

Romanen forgår i Alaska, i den selvstændige jødiske stat Sitka. Sitka blev dannet i 1948, da starten Israel ikke kom på fode igen, som man havde ventet. Stedet skal rømmes om to måneder, hvilket gør at indbyggerne er utrygge, da de ikke aner hvad der så skal ske med dem.


På et lusket hotel, bliver liget af en ung mand fundet. Det viser sig, at hans identitet er falsk. Han levede under navnet Emanuel Lasker, som var en berømt skakspiller. Det viser sig, at han var narkoman, så måske er det et narkoopgør, eller er der en helt anden grund til at han bliver myrdet?

På samme hotel bor også Meyer Landsman, som er en kriminalbetjent, der er gået i hundene på grund af sin skilsmisse og druk. Førhen var han altid den, som tog de opgaver, kollegaerne havde opgivet. Han ekskone Bina bliver ansat som hans midlertidig chef, og gør det bestemt ikke lettere for Landsman at opklare mordet.

Vi møder også hans partner Berko, som er en rar og venlig mand. Han er gift, har børn og er modsætningen til Landsman. Stille, rolig og venlig overfor alle, altid den som holder hovedet koldt, modsat Landsman, som tit handler uden at tænke på konsekvenserne.

Jeg synes denne bog var meget kedelig at komme igennem, da der var alt for mange jødiske ord, som jeg ikke forstod, og som sikkert ikke betød noget for handlingen, men det irriterede mig alligevel. Den går meget ned i detaljer (udenomssnak), som er helt unødvendigt for handlingen, lange beskrivelser og forklaringer, som gjorde at jeg tabte koncentrationen flere gange undervejs.

Boganmeldelse af Sonja Troest




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/