Det sidste barn
af John Hart
Oversat af Mich Vraa
(Hr. Ferdinand)

Johnny er lille af sin alder, bleg på en gusten måde der enten kommer af søvnløshed, fejlernæring eller måske begge dele.

Hans mor, som er kommet ud i et kæmpe misbrug af piller og alkohol, har fundet sammen med byens rigeste og måske mest usympatiske mand, Ken. Han er hidsig og går med en stor guldring, som laver ovale mærker på huden. Ken ejer det udlejningshus som de bor i.

Johnny er skadet på så mange fundamentale måder, han er forvirret, traumatiseret, men hans loyalitet, glødende engagement og beslutsomhed er nogle af de egenskaber der gør ham til så meget mere end en samspilsramt dreng.

Han har tre gange været med bussen tværs gennem staten og været på flere ikke helt ufarlige missioner på cykel eller i sin mors bil for, at finde sin forsvundne tvillingsøster.

Kriminalassistent Hunt, der er efterforskningsleder i alle større sager, bliver sat på sagen om Johnnys søster. Han har arbejdet så hårdt, at hans kone har forladt ham og hans familie er smuldret bort. Hunt har ikke været i stand til at slippe sagen og skelne mellem hvad der er arbejde og hvad der er personligt.

Hunt holder nu øje med Johnny, som han rigtig godt kan lide. Samtidig forsøger Hunt, at overtale Johnny til at stoppe sin ikke er helt ufarlige efterforskning.

Da endnu en pige forsvinder, fornemmer Johnny at han har en særlig viden og er på sporet af noget som politiet ikke har. Hans viden kan måske føre frem til den forsvundne pige og hans tvillingsøster.

John Hart bliver bedre og bedre, Det sidste barn er en fantastisk krimi hvor spændingen er i top.

Den hjertegribende Johnny er en sej og ihærdig dreng med mod og viljestyrke. Vi som læsere stifter bekendtskab med et intenst opklaringsarbejde mange mærkelige og uhyggelige steder. Personerne vi møder gennem bogen er ikke alle lige rare.

Bogen er medrivende og ikke til at lægge fra sig før den er læst til færdig. En bog du ikke må gå glip af hvis du er til krimier.

Boganmeldelse af Kirsten Høier