Det tredje riges ansigt
af Joachim C. Fest
Oversat af Lars Christiansen
(Peoples Press)



Det tredje riges ansigt blev første gang udgivet i 1963, og er skrevet af den nu afdøde redaktør og historiker Joachim C. Fest, der selv oplevede Det tredje Rige som barn og ung mand.




Bogens form er en række portrætter af en række fremtrædende tyskere, startende med Hitler selv. Dens egentlige formål er imidlertid at søge svar på, hvordan Tyskland kunne udvikle sig så katastrofalt, og til den ende har forfatteren også portrætteret en række fiktive personer (bl.a. en ”general von X”, herren hjælpe mig).

Portrætterne er for så vidt interessante nok, men nogen overbevisende, endsige fyldestgørende redegørelse for bogens hovedtema når forfatteren efter min mening ikke frem til. De fiktive portrætter er lidt svage, og for de faktiske personers vedkommende når Fest næsten uden undtagelse frem til at påpege deres mangel på personlig integritet og moral, deres opportunisme, korrumperethed og faglige uformåen – generelt som følge af ”en beskadiget personlighedsstruktur” og det forhold, at det ikke var ”en stor idé, men en psykisk konflikt, der førte dem ind i politik”.

Det kan måske være gangbart for stjernepsykopater som Nürnbergs ”Gauleiter” Julius Streicher, men virker ikke overbevisende for alle forgrundsfigurerne i Det tredje Rige – eller på det kæmpe lag af ledende underordnede, der trods alt skulle til for at drive en maskine af denne størrelse.

Forfatteren medgiver da også i sin sammenfatning, at ”et folk må først være i besiddelse af betingelserne for at blive forført for at hengive sig til totalitarismens eventyr. Når det gælder historiske fejltagelser er der ingen ”djævel”, som ikke ved nærmere, selvkritisk eftersyn viser sig at have de samme ansigtstræk som manden på gaden.”

Og dermed er vi vel tilbage ved udgangsspørgsmålet: Hvordan kunne det gå så galt? Er svaret simpelthen en håndfuld psykisk forstyrrede folkeforførere og et folk (hvordan dette ellers defineres), der bare venter på at blive forført? Jeg har af gode grunde ingen personlige erfaringer med fænomenet (og ønsker heller ikke at få det), men jeg ville umiddelbart tro, at der skulle mere til. Der mangler ligesom noget ind i mellem. Svaret er hermed overladt til læseren, for jeg har det stadig ikke.

Joachim Fest’s bog er typisk tysk i den forstand, at den er ordrig og sjældent tager den sprogligt direkte – endsige jordnære - vej til målet. En stor ros skal dog lyde til oversætteren, der – så vidt jeg kan bedømme – er særdeles præcis og korrekt i sin oversættelse uden at forfalde til ”germanismer”, og som ydermere har forsynet oversættelsen med en lang række anmærkninger, der giver en vis referenceramme til fænomener, der ikke kan antages almindeligt bekendt for et dansk publikum (jeg erkender i hvert fald gerne, at jeg havde stor glæde af dem).

Efter min opfattelse kan bogen anbefales til dem, der i forvejen interesserer sig for emnet Nazityskland og/eller ”hvordan opstår en totalitær, repressiv stat”, og ikke vil lade nogen sten uvendt for at finde svaret. For de fleste andre vil bogen nok fortrinsvis være tungt stof, isprængt underholdende anekdoter om historisk fremtrædende tyskeres særheder og svagheder.

Boganmeldelse af Ole Klaumann