Dødens kemi
af Simon Beckett
Oversat af Poul Bratbjerg Hansen
(Aschehoug)



Den tidligere retsmediciner David Hunter flytter til den lille by Manham efter på ulykkelig vis at have mistet sin kone og datter.

For at starte på en frisk, og for at komme så langt væk fra de smertefulde minder som mulig, har David ansøgt om jobbet som landsbylæge i Manhams lægepraksis, der ledes af den handicappede Henry.

David får til sin egen store overraskelse jobbet og lever et stilfærdigt liv i Manham - lige indtil den dag hvor to små drenge finder et opløst lig i skoven. Hvem er liget og hvorfor påstår den ene af de to drenge, at liget havde vinger?

Dødens kemi er en krimi stærkt inspireret af tv-programmer som CSI og Retsteknikerne, hvor man via omgivelserne og spor på liget finder frem til hvornår drabet har fundet sted, hvor det er begået og hvem gerningsmanden er.

Sproget er stærkt præget af fagligheden fra denne verden, mens det dog stadig bevarer spænding og intensivitet.

Bogens start forekom mig noget træg netop på grund af de meget omfattende tekniske detaljer, som dog hen ad vejen ebbede ud for til sidst helt at forsvinde fra bogens tekst.

Flere steder forekom handlingen mig meget forudsigelig mens den andre steder - dette især mod slutningen - var fuld af uventede twists, som gjorde plottet dejlig uventet.

Det var interessant at læse en krimi med en så faglig en tilgang til opklaringen, men trods bogens udmærkede plot og spændingskurve, går der nok nogen tid før jeg igen kaster mig over krimier af denne forfatter, da den meget detaljerede faglighed til tider kammede lidt for meget over for min smag og dermed ødelagde en del af læseoplevelsen.

Boganmeldelse af Lisbeth Høier Harpsøe