Dronningens kirurg
af Agneta Pleijel
Oversat af Anne Marie Bjerg
(Gyldendal)



Herman Schützer var af tysk afstamning, men født i Stockholm. Som dreng vandrede han med sin far rundt i diverse fængsler og øvede sig i at håndtere kniven på frostknuder og svulster. Han medvirkede ved åbning af kvindfolk - døde og levende.



Schützers faglige interesse lå i børnefødsler, måske fordi hans mor døde i barselsengen, da hun fødte hans lillebror. Schützer var dengang ikke ret gammel.

I 1700-tallet udfører han et kejsersnit uden bedøvelse på en dværg. Alternativet var at lade moderen dø og klippet fostret i småstykker. Kvinden dør kort efter fødslen, men barnet, en lille pige, lever.

Hans fars råd var, at en læge bør indse, når han står over for et udsigtsløst tilfælde. Schützer har opnået en høj position ved hoffet som dronningens kirurg, og derved har han øget sin sociale position.

Han levede i et belastende ægteskab med sin yngre kone og en stor børneflok, som havde en negativ indvirkning på hans faglighed. Konen forstod ikke, at Schützer kunne tilsidesætte familien for operationer og diskussioner med kolleger. Hans videbegær var hans værste fjende, som ofte førte ham ud i vanskeligheder.

”Du skærer i kvinderne, men ved ingenting om dem”

Dronningens Kirurg er til tider noget hårrejsende, men ikke nok til at holde mig fast. Man følger lægen Herman Schützer, der levede i en periode med hårde livsvilkår. Han var en engageret og egocentreret mand, der i perioder kunne lukke sig inde for at studere anatomers og operatørers skrifter. Bogen kunne ikke fange mig, da den var simpelthen var for langtrukken, lige som jeg heller ikke er så begejstret for blandingen det gamle og nye sprog som den er skrevet i.

Dronningens Kirurg er første del i en trilogi, der delvis tager afsæt i Agneta Pleijels egen slægtshistorie.

Boganmeldelse af Kirsten Høier