top
logo

Login




Home

Du som er i himlen Udskriv Email

Du som er i himlen
af Morten Sabroe
(Politikens Forlag)



Du som er i himlen er en beretning om Morten Sabroes tur til USA, hvor han tager over for at skrive en bog om Hillary Clinton. Dog vender han i stedet hjem med en fortælling om sit ophold i landet samt en fortælling om sit forhold til sin mor.



I første del af bogen, fortæller Morten Sabroe om, hvordan han oplever USA. Han fortæller også om, hvornår han spiser morgenmad, skriver, går, oplever og hvilke mennesker han møder.

Selv finder jeg denne del ret uinteressant, men jeg nyder de små historier, som menneskerne han møder fortæller ham.

Anden del giver et billede af, hvordan hans mor var under hans opvækst. Desværre synes jeg ikke, man kommer ind under huden på hverken Morten Sabroe eller hans mor. Det er en fortælling, ikke en analyse af, hvorfor det gik som det gjorde. Jeg havde håbet, at denne bog kunne give mig en ”Aha”-oplevelse, men den fik jeg desværre ikke.

Noget jeg undrede mig over mens jeg læste bogen, var at Morten Sabroe flere gange forklarede sine følelser ved at citere andre mennesker, når han fortalte om sin mor, og det er synd. Man ville have nydt bogen meget mere, hvis han selv havde formuleret, hvordan han følte. En lidt svær bog at komme igennem.

Boganmeldelse af Camilla Hoffmeyer




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/