Dyrenes historie
af Thomas Raab
(Borgen)



Dyrenes historie burde måske rettelig hedde ”Dyrenes kulturhistorie”. I fem afsnit skildrer forfatteren forholdet mellem menneske og dyr, herunder særligt dyrenes betydning for den menneskelige kulturhistorie.



Første afsnit – forhistorien – skildrer groft sagt menneskets udvikling fra en vegetarisk primat til bonde, belyst bl.a. ved bændelorm og rovdyr. Der er såmænd også et ret underholdende bud (fra marekattens verden) på sprogets oprindelse. Andet afsnit – kaldet kulturhistorien – tager bondesamfundet under behandling med udgangspunkt i samlivet dyr/menneske, og belyst ved alskens eksempler fra kunst, litteratur etc. i for- og nutid. Tredje afsnit handler i højere grad om menneskets (negative) indvirkning på dyrelivet: Uddøde dyr som følge af jagt, ødelæggelse af levesteder osv. Fjerde afsnit om ”Naturvidenskab og verdensbillede” er en mere blandet landhandel, der blandt andet rummer evolution, kommunikation og dyreforsøg. Sidste afsnit omhandler mere nutidigt ”intimt” samliv mellem menneske og (kæle- og hus)dyr, men også nutidens syn på vilde dyr, spejlet i f.eks. fjernsyn, film og andre massemedier.

Helt overordnet er Dyrenes historie både interessant og læseværdig, hvis man altså er til den slags. Og det er jeg. Den trækker på en masse forskellige videnskaber og kunstarter, finder perspektiver og sammenhænge på kryds og tværs fra stort set hele verden til alle tider. Den er relativt let læst, kræver ikke andet end almindelig interesse for sagen, og er helt enkelt både underholdende og tankevækkende.

Mest vellykket er afsnittene 1, 2 og 5 som ret konsekvent gennemførte kulturhistoriske redegørelser, der trækker på et væld af forskellige kilder: Billedkunst, myter, litteratur, religion, videnskab.

Forfatteren er mag.art. i litteraturvidenskab og har specialiseret sig i hundens rolle i tysk litteratur. Måske derfor fylder hunden meget i denne bog – også for meget sine steder, hvor f.eks. digressioner om hundetræningens principper eller moderne hunderacers udviklingshistorie med fordel kunne være forkortet eller helt udeladt.

Og den vestlige civilisations ugerninger fylder meget i midterafsnittet. Forfatteren bliver revet følelsesmæssigt noget med af sin (forståelige) afsky for de menneskelige ugerninger, som jeg da heller ikke vil forsvare, blot påpege, at en større følelsesmæssig distance til denne del af emnet ville have klædt bogen.

Kort sagt ville en strammere redigering have hjulpet Dyrenes historie.

Boganmeldelse af Tine Demandt