Ekkomageren
af Richard Powers
Oversat af Rasmus Hastrup
(Per Kofod)



Romanen foregår i Nebraska på den amerikanske prærie, i en mindre by Kearney ved bredden af den lavvandede flod Platte der er samlingsplads for store mængder af klittraner på træk. I noget der ligner en soloulykke kvæstes den unge mand Mark en nat under tranetrækket og indlægges på intensivafdeling.

Der opstår en hjerneskade, der medfører at han ikke længere er i stand til at genkende personer, der tidligere har stået ham nær – inkl. sin hund. Hans storesøster Karin, der altid har taget ansvar for sin lillebror, dropper sit gode job og tager tilbage til sin hjemby for at hjælpe sin bror. Som tror at hun er en vellignende forfalskning af hans rigtige søster.

Marks gamle venner, i Karins øjne et par frygtelige øldrikkende og playstationspillende rødder som måske, måske ikke har været involveret i hans ulykke, og hans tidligere kæreste Bonnie er også aktive i bestræbelserne på at bringe Mark tilbage til noget der ligner et liv, ligesom den kompetente sygehjælper Barbara med den dunkle fortid fortsat tager del i hans rehabilitering efter hans udskrivelse fra genoptræningsinstitutionen.

Ved et tilfælde falder Karin over nogle populærvidenskabelige bøger om hjerneskader, skrevet af den kendte og populistiske neurolog Gerald Weber, og hun kontakter ham i et desperat håb om at han kan hjælpe Mark. Weber rejser til Nebraska, undersøger Mark og diagnosticerer ham som et meget sjældent tilfælde. Weber er interesseret i Mark som raritet og potentielt emne for endnu en populær bog, men er til Karins store frustration overhovedet ikke indstillet på at hjælpe hverken Mark eller hende selv.

Alligevel vender Weber gentagne gange tilbage til Kearney og Mark, som ender med at bidrage positivt til den ”menneskeliggørelse” af ham, som udløses af den krise han oplever, da hans popularitet og anseelse brat daler ved udgivelsen af hans tredje bog.

Ekkomageren er en meget intellektuelt præget roman, ret indviklet og rig på detaljer, og den kan derfor godt forekomme noget tung og omstændelig. Den appellerer i ret ringe grad til læserens følelser og efterlyser man intens følelsesmæssig identifikation med bogens hovedpersoner eller en meget spændende handling, er denne bog ikke noget godt valg.

Til gengæld imponerer den ved sin omfattende brug af neurologi og psykiatri i behandlingen af sit hovedtema: Hvad er et menneske? Menneskelig identitet? Hvorfra kommer sammenhængskraften i det menneskelige selv? Processer i hjernen og bevidstheden fylder rigtigt meget og det er ikke lige let tilgængeligt alt sammen. Men meget, meget spændende læsning, hvis man har tålmodigheden til det.

På negativsiden tæller desværre oversættelsen. Det har sikkert været en svær opgave og det er meget muligt at sproget heller ikke i den amerikanske originaltekst er letflydende. Det kan forklare at den på dansk fremstår knudret og meget lidt mundret. Men det retfærdiggør ikke udtryk som f.eks. ”han lo på trods af sig selv” og ”hjælpesygeplejerske”, som ord for ord kan oversættes tilbage til amerikansk. Andre steder har det været mig pløkumuligt at gætte hvad der egentlig stod i originalteksten. Det ville også have været en fordel, hvis oversætteren havde indføjet forklarende noter til de specifikt amerikanske fænomener, der ikke kan forventes almindeligt bekendt.

Men alt i alt en god, anderledes og læseværdig bog, blot ikke i den lette ende af spektret.

Boganmeldelse af Tine Demandt