En amerikaners lidelser
af Siri Hustvedt
Oversat af Jette Røssell
(Per Kofod)



Det midaldrende søskendepar Erik og Inga, efterkommere af norske indvandrere i Minnesota, har i begyndelsen af året begravet deres far. Erik er fraskilt, privatpraktiserende psykiater og barnløs, hans søster Inga er enke efter en berømt forfatter, med hvem hun har datteren Sonia. De er på hver deres måde ensomme mennesker.

I tiden efter faderens død læser Erik hans efterladte dagbogsnotater og breve – heriblandt et mystisk brev fra en ung kvinde. Gennem faderens papirer, samtaler med deres mor samt Inga og Eriks undersøgelser af baggrunden for det uforklarlige brev, opridses træk af immigrantlivet i 30’ernes USA, af faderens oplevelser under 2. verdenskrig og bevægelsen – geografisk og mentalt – væk fra et fattigt landmiljø til livet som 1. generations akademiker.

Erik har lejet underetagen af sit hus ud til en ung og meget smuk jamaicansk kvinde, der er alene med sin datter på seks år. Han forelsker sig i kvinden – Miranda – men bringes hen ad vejen til at erkende at hun foretrækker ham som faderskikkelse og ven i sit liv. Han får et nært forhold til både hende og datteren, indvikles sågar uafvidende og mod sin vilje i hendes uafsluttede og tvetydige forhold til datterens far, en noget grænseoverskridende og mentalt ustabil fotograf.

Et tredje spor i romanen udgøres af Inga, der udsættes for trusler relateret til hendes afdøde mand og nogle breve, han har skrevet til hvad der viser sig at være en elskerinde. Et erotisk forhold, Inga har til en mand der er ved at skrive en biografi om hendes afdøde mand, viser sig i en vis forstand at være en udløber heraf og manden er mere fascineret af at træde i den berømte forfatters fodspor end egentlig interesseret i hende selv.

Disse spor og ikke så få andre indgår i denne imponerende og meget komplekse roman, som til trods for mangfoldigheden på intet tidspunkt mister sin sammenhængskraft. Den er sjældent overbevisende komponeret. Det er bestemt ikke en bog, der proklamerer enkle og letfattelige sandheder i overskriftformat, tværtimod er den eftertænksom på en lidt indadvendt måde, der kan spænde over både det næsten ufatteligt tragiske og det humoristiske. Uden at kamme over i melodrama eller satire.

Den er skrevet i et misundelsesværdigt smukt sprog – og for resten ganske glimrende oversat til dansk. En fortrinlig, nuanceret bog til eftertanke og langsom læsning.

Boganmeldelse af Tine Demandt