En fremmed banker på
af Ali Smith
Oversat af Susanne Staun
(Gyldendal)



Familien Smart; Mor (Eve), papfar (Michael), sønnen (Magnus) og datteren (Astrid) har lejet et hus på landet for sommeren.

Fire mennesker, der lever i hver sin verden og tilsyneladende ikke når ind til hinanden. Alle tumler de rundt i deres egen lille verden.


En dag dukker Amber – en total fremmed – op og flytter ind i deres bolig og liv. Da ingen i den lille familie synes i stand til at kommunikere med hinanden bruger de Amber, der vender op og ned på tingene.

Jeg har set, at bogen er meget rost af kritikerne samt at Ali Smith har modtaget priser for sit forfatterskab, men som ganske almindelig læser kan jeg ikke lade være med at tænke på Kejserens Nye Klæder (beklager). Jeg er nok ikke intellektuel nok.

Bogen synes at være et eksperiment, snarere end en fortælling. Skrevet i overgearet, nærmest manisk stil. Der er eksperimenteret med hvor lang en sætning man kan frembringe (ofte halve sider) og hvor mange indskudte sætninger man kan klemme ind i den. Sætninger synes ikke at skulle afsluttes. Selv opsætningen af teksten varierer fra nærmest normal, over digtlignende stil, til en prøve af hvor få ord man kan skrive på en side.

Faktisk overtog jeg bogen fra en anden anmelder, der kastede håndklædet i ringen på side 50.

Det er nok mere ment som et kunstværk frem for en bog. Så jeg giver den én stjerne for det kunstneriske indtryk. De fire andre beholder jeg som belønning for at have kæmpet mig hele vejen igennem bogen.

Boganmeldelse af Allan Christensen