En skærsommernatsdrøm
af Arne Dahl
Oversat af Anders Johansen
(Modtryk)



Handlingen udspiller sig i løbet af en enkelt uge (op til midsommer). Der sker en række ikke helt almindelige mord, som alle ender i Rigskriminalpolitiets specialeenhed for voldskriminalitet med internationale forbindelser. En afdeling som er befolket af et persongalleri, der tydeligvis har optrådt i tidligere romaner af samme forfatter, og som måske derfor kan være en smule vanskeligt at orientere sig i hvis man er ny i Arne Dahls krimiserie.

Under opklaringsarbejdet viser der sig at være nogle mærkelige fællestræk ved mordene – alle de mistænkte ville for så vidt gerne tilstå, men hævder alligevel at de er uskyldige og at ”en anden” kom først.

En meget utraditionel kriminal-/politiroman, som snarere er en samfunds- og civilisationskritisk roman i forklædning. Aner man Sjöwall og Wahlö i baggrunden?

Plottet er dybt urealistisk i en grad så det ikke rigtigt virker overbevisende og efter min mening hæmmet af en tendens til moralisering, som jeg ikke bryder mig så meget om.

På plussiden tæller at man som læser virkelig bliver udfordret – sprogligt og moralsk. Omvendt gør det også bogen krævende, især er den noget tung at komme i gang med, og let læst bliver den på intet tidspunkt. Forfatterens umiskendelige sans for sproget og dets mange facetter har efter min mening en tendens til at kamme over i det fortænkte og forskruede.

Et andet klart plus er det fint tegnede univers, befolket af mennesker der virker levende, overbevisende og fint portrætterede. Handlingen er som sagt ikke præget af stor realisme, men ikke desto mindre spændende og præget af en del overraskende momenter.

Og en lille reprimande til oversætteren – der er for mange svenske vendinger, der er dårligt eller slet ikke oversat.

Hvis man venter sig en traditionel krimi til en regnfuld eftermiddag i sommerhuset, bliver man skuffet. Det er grunden til at jeg lander på tre stjerner. Som ”litteratur” har den nok fortjent fire – men jeg vælger typisk en krimi for at slappe af, ikke for at blive udfordret moralsk.

Boganmeldelse af Tine Demandt