|
Endnu en lortenat i en røvsyg by |
|
|
|
Endnu en lortenat i en røvsyg by af Nick Flynn Oversat af Niels Lyngsø (Gyldendal)
    
Fortællingen klipper i en blanding af ultrakorte og noget længere afsnit mellem forfatterens nutid og hans barndom som søn nummer to i et forhold mellem en tilsyneladende meget ung og umoden kvinde og en storskrydende forfatter in spe, som kort tid inde i fortællerens liv forlader familien til fordel for en karriere som alkoholiseret småkriminel.
Det bør nævnes at han (naturligvis) aldrig får skrevet sit livsværk. Der er refereret stykker af faderens levnedsløb, tilsyneladende som forfatteren har fået det fortalt.
Moderen kæmper en brav kamp for økonomisk og social overlevelse for sig selv og sine to sønner. Skiftende mænd fungerer i større eller mindre grad som fadererstatning for børnene. Under sin opvækst har forfatteren været i konflikt med både sociale og juridiske forskrifter, har haft et kraftigt forbrug af diverse rusmidler m.m. og i øvrigt udvist alle tegn på at kunne følge i sin fars fodspor.
Som yngre voksen arbejder forfatteren på et herberg for hjemløse mænd, hvor han ved et tilfælde møder sin far. Det rudimentære og naturligt nok stærkt ambivalente forhold de udvikler til hinanden antydes at føre til forfatterens forsoning – ikke så meget med faderen, som med den person han selv på godt og ondt er, og med den specifikke historie, der nu engang er hans.
Bogen er velformuleret og velskrevet på en råt poetisk måde. Der trækkes tråde og associeres i mange retninger. Forfatteren har tidligere fået udgivet to digtssamlinger, og man mærker tydeligt hans udgangspunkt i lyrikken. Det giver en meget nuancerig fortællestil, men måske ikke den mest letflydende eller letlæste i litteraturhistorien.
Af en eller anden grund fænger bogen ikke hos mig. Det meget selvbiografiske stof kalder nok på en læser, som i højere grad kan identificere sig med fortællingen. Sagt på en anden måde: Den er ikke helt vellykket som litteratur betragtet og på trods af dens klare sproglige profil når den ikke rigtigt ud over rampen.
Boganmeldelse af Tine Demandt

|