Europæerne - reportager fra en rejse i Europas erindring
af Per Nyholm
(Lindhardt & Ringhof)



Per Nyholm har igennem mange år været bosat i udlandet som korrespondent for Jyllands-Posten, og har i den egenskab dækket mange begivenheder i Europa. Et journalistlivs oplevelser, gamle artikler og nye rejser har dannet grundlaget for nærværende bog.


Europæerne er på mange måder en imponerende rejse på kryds og tværs igennem europæisk tid og rum, der fører læseren til både de klassiske højdepunkter og de yderste afkroge. Og uanset tid og sted brillerer forfatteren med et indgående kendskab til europæisk historie og kultur. Ud fra store og små hændelser, håndfast historie og tvivlsomme anekdoter kan han trække linjer og perspektivere. Hans egne synspunkter på dette og hint kommer rundhåndet og håndfast, undertiden fra en overraskende vinkel. Man er ikke i tvivl om, at her er en mand, der både kan sin materie og som brænder for sin (europæiske) sag og sine synspunkter i øvrigt. Til overflod skriver han godt – det burde måske være en selvfølge for en professionel journalist, men check dagens medier og døm selv.

Bogen er temmelig rigt illustreret. Jeg kan ikke bedømme illustrationerne fototeknisk set, men jeg finder dem en blandet oplevelse, spændende fra det intetsigende og uden nogen sammenhæng med teksten, til rene små perler, både i sig selv og i sammenhængen.

Forfatterens evner, viden og engagement til trods finder jeg ikke bogen helt vellykket. Den ville formentlig have vundet ved en højere grad af overordnet disposition og indre struktur – som det er, bliver det en noget usammenhængende og umotiveret mængde afstikkere på kryds og tværs i tid og rum. Og billedsiden kunne som nævnt godt have været skarpere redigeret.

Jeg kan ikke frigøre mig fra følelsen af, at bogen først og fremmest er et personligt projekt – en genoplevelse af gamle minder, et politisk/kulturelt manifest og en ikke ringe grad af selviscenesættelse som grand seigneur fra en svunden tid. Forfatteren lægger i sit forord absolut ikke skjul på den personlige indfaldsvinkel, og det er gjort med stil og talent, men det er alligevel for indforstået til at tale til en bredere skare. Indforståethed kunne også forklare billedsidens mangel på konsistens.

Jeg er efter mange overvejelser endt på tre stjerner til Europæerne, men det kunne med lige så stor eller lille ret være blevet til to eller fire. Et mudret, dansk kompromis, med andre ord.

Boganmeldelse af Ole Klaumann