Journalisten Sofie Valeur arbejder for en TV station og er i gang med at forberede dækningen af den amerikanske præsidents besøg i Danmark. Rammerne for opholdet er Fredensborg Slot.
Sideløbende med Sofie’s forberedelser arbejder en gruppe personer med planer om at bortføre præsidenten. For at opnå størst mulig omtale, er planen at det skal ske i fuld offentlighed under en direkte tv-transmission fra slottet.
Da en person i hendes vennekreds forsøger at advare hende, tager begivenhederne for alvor fart. Et attentat i Italien for mange år siden synes at være en vigtig brik. Sofie tager derned.
Herfra begynder et kludetæppe af personlige ambitioner, politiske overbevisninger, efterretningstjenesters samarbejde – og mangel på samme - at trævles op. Gamle venner og fjender. En fanatisk gruppe af danske yderligtgående, der blot venter på deres chance for lidt at markere sig.
Sofie ender med at måtte kæmpe for ikke selv at blive et offer for under processen.
Præsident Bush besøg på Fredensborg Slot i 2005 og forfatterens egne erfaringer som studievært på TV er anvendt som base for en lidt tynd historie. En historie som aldrig nåede at fænge hos mig.