Det hænder heldigvis sjældent, at man får et decideret makværk til anmeldelse.  Her er det imidlertid tilfældet, uanset at forfatteren angiveligt har modtaget en ”prestigefyldt” international pris for et tidligere værk. Coverteksten og følgebrevet fra forlaget er også forjættende nok – ”Frimureri, nazisme, kærlighed og forræderi mødes i denne thriller, der handler om jagten på sandheden og den høje pris, man må betale for at finde frem til den”.

Men ak – sandheden, så vidt jeg kunne finde den på de første hundrede sider, før jeg endegyldigt og med væmmelse opgav at kæmpe mig videre til side 334 – er efter min subjektive mening, at både personskildringen, dialogen, metaforerne, den historiske setting og handlingen er så amatøragtig/dum/naiv/plat/forudsigelig, at det gør ondt på enhver blot halvvejs normal læser. Døm selv, hvilke tillægsord der passer bedst – men lad for guds skyld være med at købe bogen, spar i stedet pengene og lån den til sin tid fra et bibliotek, der af uransalige årsager måtte være smagløst nok til at ligge inde med den.

Boganmeldelse af Ole Klaumann