top
logo

Login




Home

Frede går amok Udskriv Email

Frede går amok
af Niels Jacob Rey Henningsen
(Siesta)



Frede er en ung 15-årig dreng som bare drømmer om at score kassen ved hjælp af sine evner som Internet programmør. Flere gange går hans projekter galt, hans forældre støtter ham ikke da de mener han forsømmer sine lektier og han havner i skænderi med sin bedste ven.


Netop som hans talent bliver opdaget og han bliver headhuntet til en stor opgave, kommer han for alvor i problemer. Det viser sig nemlig at være dybt ulovligt.

Kan han redde sig ud af problemerne? Eller må han i fængsel på grund af ulovligheder han ikke anede at han begik?

Magda er den nye pige i klassen. Hun er en stille, buttet pige med problemer på hjemmefronten og hun har ingen veninder. Værre bliver det da pigebanden De Seje Tøser udpeger hende som deres nyeste mobbe offer. En dag bliver hun reddet ud af De Seje Tøsers klør af den også lidt upopulære, men meget sporty pige Gry, og Magda ser endelig en chance for at få en veninde. Herefter bliver hun rodet ind i et af Grys utallige kampsports projekter og her kommer hun virkelig på en hård prøve.

Vil hun fortsat være den tykke pige i klassen og De Seje Tøsers mobbe offer? Eller vil hendes held vende?

Frede går amok er en lidt speciel bog at læse. Den har en, til tider, ret morsom handling, og det er ikke svært at sætte sig ind i de lidt akavede situationer Frede kommer i, eller føle med den buttede Magda når hun bliver mobbet. Dog føler jeg lidt, når jeg læser bogen, at personerne virker ældre end bogen egentligt sætter dem til. Dette er lidt af en forvirring – at forsøge at sætte en 15-årig dreng i en situation som man mener passer sig bedre til en der er i hvert fald tre år ældre, men handlingen som sådan bliver ikke påvirket meget af dette.

Det er en bog som er skrevet i et mere moderne sprog, hvilket også gør det nemt at leve sig ind i. Man får ofte en smule slang og bandeord med på vejen og mudderbrydning, alkohol, fester og vilde unge er klart nogle af de dominerende faktorer i bogen.

Det er ikke en bog for de helt unge, med mindre man gerne vil udsættes for bandeord og unges fester, men det er dog stadig en meget let læselig bog, som ind imellem virker som om den er skrevet til et yngre publikum end den egentligt er.

Starten af bogen minder mig om min egen skolegang hvor man følte at læreren kunne finde på at give en de mest mærkværdige bøger for hjemme, men hen mod slutningen syntes jeg at bogen vinder mere frem.

Alt i alt er det en okay bog som, hvis man er til det lidt mere gakkede, bør læses.

Boganmeldelse af Michelle Revsbech




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/