Hænder
af Annette Skipper
(Documentas)



Klara befinder sig midt i en identitetskrise efter en kvindelig kollega har beskyldt hende for sexchikane. Klara begynder derfor i terapi hos NLP-terapeuten Inge og i Hænder følger vi hendes personlige udvikling gennem to års terapi. Den såkaldte sexchikane, som Klara troede var årsagen til hendes identitetskrise, vredesudbrud og psykiske svingture, viser sig blot at være en lille fisk i Klaras store, sorte hav, som er fyldt med svigt og skuffelser.


Blandt mange skuffelser har været en barndom præget af moderens mangel på kærlighed, en familie som anså hende for en gnavpot og storebroderens seksuelle misbrug, som startede da Klara var blot en lille pige.

Bogen baserer på Klaras terapiforløb og er en autentisk historie skrevet af hovedpersonen selv. Desværre synes jeg, at forfatteren distancerer sig for meget fra Klara og idet hun har valgt ikke at gøre brug af en jeg-fortæller, kommer hun meget nemt til at gøre historien upersonlig. Klaras historie er mere beskrivende end indlevende skrevet, hvilket jeg synes gør det meget svært at nære sympati for bogens hovedperson. Samtidig bliver Klaras positive præstationer og fremskridt fuldstændig negligeret og det er derfor en gang i mellem svært at holde tråden i den store sammenhæng. Et eksempel på dette kan være, da Klara får et frivilligt job, hvor hun hjælper narkomaner. At dømme ud fra hendes psykiske tilstand på dette tidspunkt i hendes liv, er beslutningen om at påtage sig et sådan job et meget stort skridt for hende, men som læser finder man blot ud af hendes nye job ved en tilfældighed, da det blot bliver skrevet som en sidebemærkning mens forfatteren er i gang med at fortælle om et andet emne.

Bogen får kun to stjerner hos mig, da jeg ikke synes, at den fanger som dokumentarroman. Jeg vil dog ikke afvise, at Hænder måske kan være interessant og brugbar læsning for personer, som selv befinder sig midt i et terapiforløb grundet misbrug i deres barndom.

Boganmeldelse af Lisbeth Høier Harpsøe