top
logo

Login




Home

Havets katedral Udskriv Email

Havets katedral
af Idelfonso Falcones

Oversat af Kirsten A. Nielsen
(Bazar)



Spanien, 1300-tallet.

Bernat levede et godt liv, lige indtil lensherrens luner kom på tværs. Han tager sin søn Arnau med sig og sætter kursen mod Barcelona, hvor man kan blive en fri mand hvis man kan undgå at blive fanget i ét år og én dag.

Bernat holder sig skjult hos noget familie, der hellere end gerne ville være fri for ham.
Arnau begynder at gå på opdagelse i byen og får en ven Joan.

Under sine ture rundt i byen kommer de til Santa Maria de la Mar – Havets Katedral, der er under opførelse. Bygget af folket – for folket. Arnau følger de hårdt arbejdende bastaix’er, der efter endt arbejde med at laste og losse skibene i havnen slæber sten til byggeriet. Arnu bliver så fascineret af deres styrke og livsindstilling, at hans selv bliver én af dem.

Arnau arbejder hårdt og bliver en respekteret bastaix og redder en ung jødisk pige. I taknemmelighed giver jøderne ham en slave som hjælper ham til at starte sin egen vekselererforretning.

Under en krig redder Arnau Barcelona fra den castilianske flåde og som tak giver kongen ham sin myndling Elionor til hustru samt udnævner ham til baron. Elionor er lidt af en tyran og Arnau har tabt sit hjerte til en anden. Det bliver aldrig et lykkeligt ægteskab.

Arnau har arbejdet sig op og er nu en respekteret borger og vælges som søfartskonsul, et hverv han bestrider med stor dygtighed.

Inkvisitionen lægger sin skygge hen over Spanien og Elionor hævner sig for sit elendige ægteskab ved at fremstille anklager mod Arnou.

Hans verden synker i grus. Ved venners hjælp lykkedes det ham dog at komme gennem trængslerne.

Havets Katedral er en bragende god fortælling, der henfører læseren til datidens hårde liv. Tiden, byen og personerne er vidunderligt beskrevet. En helt igennem herlig bog.

Hvis du kan lide Folletts’ bøger om Kingsbridge, så må du ikke snyde dig selv for denne bog.

Boganmeldelse af Allan Christensen




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/