Heksejægerens fejltagelse
af Joseph Delaney
Oversat af Klavs Brøndum
(Carlsen)



Mørket har sænket sig over Herredet, djævlen er sluppet løs og ingen kan vide sig sikker mere. Samtidig raser en krig mod syd, og også i krigen går det skidt for Herredet.



Af frygt for at Tom skal blive tvunget ind i krigen, og grundet den voksende trussel fra djævlen, sender heksejægeren Tom nordpå, til hans gamle lærling Bill Arkwright, der som en af de få, fik færdiggjort sin lærlingetid, og som nu lever af at være heksejæger.

Hos Bill skal Tom lære at blive mere hårdfør, han skal lære at kæmpe og forsvare sig, og han skal lære om truslerne fra vandet – for det er her Bills styrke ligger, i vandhekse og andre af ondskabens væsner der holder til i de sumpede områder mod nord. Men Bill har sine egne dæmoner at kæmpe med, og han er en, til tider, hård og hensynsløs læremester. Han har mange hemmeligheder, men hans største problem er hans afhængighed af alkohol.

Da djævlen pludselig dukker op i området, er Tom pludselig alene og må stå ansigt til ansigt med en fare, der er langt større og mere magtfuld, end noget han har stået overfor før. Og alligevel tilsmiler heldet ham i ny og næ, men er det nok til at redde ham i sidste ende, eller må han ende sit liv som så mange andre stakler før ham, på bunden af de mørke, lugtende moser, hvor de ondskabsfulde og modbydelige vandhekse lever?

Heksejægerens fejltagelse er femte bog i Wardstenen serien.

Som de andre bøger, er denne fantastisk læsning. Da jeg først var gået i gang med bogen, sad jeg til langt ud på natten og læste, og lagde den først fra mig, da jeg havde nået slutningen.

Bogen er til tider en anelse forudsigelig, men i det mindste bliver man i denne bog, præsenteret for flere kampe og opgør mod mørket. Det er virkelig spændende og man er nået til et sted i serien, hvor man ærgrer sig gevaldigt over, at de næste endnu ikke er udkommet. Jeg er i hvert fald personligt helt vild efter at finde ud af hvad der sker næst, da historien ligesom er nået til et punkt, hvor en masse spænding har ophobet sig – man kan næsten sige, at det er stilheden før stormen.

Stormen venter i de næste par bøger og jeg ser virkelig frem til at de udkommer.

Boganmeldelse af Michelle Revsbech