top
logo

Login




Home

Heksejægerens forbandelse Udskriv Email

Heksejægerens forbandelse
af Joseph Delaney
Oversat af klavs brøndum
(Carlsen)



Thomas har været i lære hos heksejægeren i snart et halvt år, et halvt år fyldt af hård undervisning og mange timer med næsen i en støvet gammel bog. Allerede efter denne korte periode, skal Thomas ud på sin første opgave – han skal binde sit første skræmmevæsen, og ikke bare et hvilket som helst skræmmevæsen, nej, det er et klasse 1 skræmmevæsen.

Stolt over sin bedrift vender han tilbage til sin undervisning, men må snart stå ansigt til ansigt med noget langt mere grusomt.

En æld gammel ondskab hviler i katakomberne under Priesttown, en ondskab som allerede en gang før har besejret hans læremester, og som nær havde slået ham ihjel. Igennem flere år har den suget blod og terroriseret folkets sind, men den længes efter den dag, hvor den igen kan bevæge sig frit, og underlægge folket dets vilje. Heksejægeren føler at det er på tide at gøre noget ved Varen, som det æld gamle væsen kaldes, inden det er for sent og det lykkes den at slippe fri af sig selv. Men det store spørgsmål er, hvor stærk er den blevet igennem årene, og er det mon allerede for sent?

Ingen ved hvordan det oprindeligt lykkedes den syvende søn, af den syvende søn, en kongesøn, at lænke den til katakombernes mørke, og heller ikke hvordan man en gang for alle kan slå den ihjel. Men der er måske alligevel en enkelt som ved det - den selv samme, som flere tusinde år før, bandt den til sit fængsel.

Men inden de når så langt, begynder det hele langsomt at gå galt…

Heksejægerens forbandelse er anden bog i Wardstenen.

Bogen er mindst lige så spændende som den første bog i serien, Heksejægerens lærling, og den er også lige så godt skrevet. Endnu engang er der smidt en ordentlig portion uhygge, mørke og onde væsner, ind i en fantastisk historie, der får det til at isne helt ned i tåspidserne når man læser den.

Historien indeholder en del mindre sjove drejninger, og en del mere seriøsitet, som netop er med til at give den et super spændende præg.

Ligesom den første bog, heksejægerens lærling, er denne også noget let læselig, men historien er meget fangende, og den er ikke lige så forudsigelig som den første bog.

Boganmeldelse af Michelle Revsbech




 

Nyhedsbrev


bottom

© 2012 http://www.rundtombogen.dk/